Du skal lede længe efter et tilbud så godt, som det flere afrikanske lande i øjeblikket har.
Congo, Mali, Madagaskar og flere andre lande syd for Sahara giver praktisk talt deres jord væk til udenlandske investorer, som landene håber kan være med til at sætte skub i de kriseramte landes økonomier.
Det er primært lande som Saudi-Arabien og Sydkorea som investerer i landområderne i Afrika, og de vil primært bruge de nye landområder til at producere fødevarer til egne hjemmemarkeder, skriver The Financial Times.
De afrikanske lande håber, at de ved at forære eller leje jorden ud til meget lave priser, at de til gengæld får udbygget infrastrukturen og skaffet flere jobs til landet.
Trenden startede efter sydkoreanske Daewoo Logistics forsøgte at sikre sig et større landområde i Madagaskar, og det var med til at vælte regeringen i landet.
En FN-rapport, der netop er offentliggjort, undersøger fænomenet, som de frygter kan være en ny form for kolonialisme. G8-landene vil ligeledes sætte en stopper for foræringen af landområderne til udenlandske investorer, som de opfordrer til at investere ansvarligt i de afrikanske lande.