Når syv ud af 10 adspurgte FOA-medlemmer i ældreplejen mener, at pårørende svigter deres ældre familiemedlemmer, så handler det formentlig om manglende kommunikation.
Det mener Marie Lilja Jensen, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen.
Hun oplever, at de pårørende bakker meget op, men at de ofte møder et system, hvor hjemmehjælpere er presset og ikke altid er gearet til eller klædt på til snakken med de pårørende.
- Når der ikke er mange ressourcer, kan man som ansat godt tænke, at de pårørende burde gøre mere.
- Omvendt kan pårørende, som selv er på arbejdsmarkedet og har deres egen familie at passe, formentlig også føle, at man gør alt, hvad man kan.
- Det er plejepersonalet måske ikke klar over, og de ved heller ikke, hvor presset de pårørende kan føle sig, og derfor kan man gå fejl af hinanden i dialogen, siger Maria Lilja Jensen.
Hun opfordrer plejehjem og kommuner til at lægge sig fast på en pårørendepolitik, som både pårørende og personale kan forholde sig til.
- Det er en rigtig god idé at gøre sig nogle tanker om, hvordan man kan møde hinanden.
- Og i virkeligheden burde hver enkelt kommune have en strategi for, hvordan man håndterer pårørende og hvilke tilbud, man har til dem, siger seniorkonsulenten.
Endnu bedre var det efter Ældre Sagens mening, at det blevet skrevet ind som et krav i serviceloven, så alle kommuner var tvunget til at gøre noget ved det.
Om ikke andet kan de lade sig inspirere af de få kommuner, der har taget hånd om problemet ved at ansætte såkaldte pårørendevejledere.
- Hos dem kan man få gode råd om, hvordan man passer bedst på sin mor og sig selv samtidig.
- De har også mulighed for at oprette og tilbyde netværksgrupper, man kan deltage i, forklarer Maria Lilja Jensen.
/ritzau/