Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nedsatte i marts 2015 et udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. Det skete blandt andet på baggrund af en række høringer organiseret af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Landdistrikternes Fællesråd.

Efterfølgende besluttede Folketinget, at kravet til rådighedsbeløbet for huskøbere skulle være mere fleksibelt. Desuden blev den såkaldte seksmåneders-regel sløjfet per 1. juli 2016. Den betød, at det i praksis var meget svært at få et lån til en bolig, hvis man vurderede, at den ikke kunne sælges igen indenfor seks måneder.

Hos Landdistrikternes Fællesråd oplever formand Steffen Damsgaard, at det i mange dele af landet stadig er svært at låne.

- Vi bliver ofte kontaktet af borgere og erhvervsdrivende, der har en oplevelse af, at det er svært at låne pga. deres postnummer, siger han og fortsætter:

- Der er brug for en evaluering af, om de anbefalede tiltag er blevet implementeret hos banker og realkreditselskaber. Jeg glæder mig derfor over, at Folketinget på baggrund af et notat fra Landdistrikternes Fællesråd har indkaldt den finansielle sektor og Finanstilsynet til en drøftelse af de udfordringer, der opleves rundt i landet.

Damsgaard vurderer, at den generelle økonomiske konjunktur har medvirket til stigende udlån i hele landet, herunder også i landdistrikterne, på postnummer-niveau.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at dele af den finansielle sektor, herunder ikke mindst markedslederen Nykredit-koncernen og den mindre DLRkredit, påtager sig et endog meget stort samfundsansvar og yder lån til alle dele af Danmark, men det er desværre ikke tilfældet for alle aktører i sektoren, siger han og understreger, at der stadig er udfordringer med finansiering af boliger og erhvervsejendomme uden for de større byer.

- Det gælder i særdeleshed i forhold til ejendomme i landsbyer og mindre lokalsamfund, der ligger uden for centerbyerne i land- og yderkommuner, siger Steffen Damsgaard.

Fællesrådet oplever typisk udfordringer i forhold til boliger, dagligvarebutikker, private grundskoler, håndværkere samt en række små- og mellemstore virksomheder. Der er samtidig en oplevelse af, at visse regler strammes op, hvorfor finansiering i landdistrikterne er mere vanskelig end i andre dele af landet, påpeger landdistriktsformanden.

- Der er eksempler på selvejende institutioner inden for fritidsformål, hvor f.eks. fritidsanlæg som haller og multisale ikke længere kan opnå belåning uden kommunegaranti. Det samme er gældende for f.eks. efterskoler og højskoler, siger han og tilføjer:

- Efterskoler, højskoler, gymnasier og erhvervsskoler oplever ligefrem, at belåningsgrundlaget reduceres, da man ikke blot skal vurdere ud fra alternativ anvendelse, men også reducere belåningsgrundlaget med prisen på en ombygning til ændret anvendelse.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd peger bl.a. på Horne Efterskole og Samsø Efterskole som eksempler på efterskoler, der har "stødt panden mod en mur" hos dele af den finansielle sektor. Også indenfor detailhandlen samt hotel- og restaurationsbranchen oplever man udfordringer med at få lån til vækst og udvikling.

Ud over medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Landdistrikternes Fællesråd deltager repræsentanter fra Finanstilsynet, Finans Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Vækstfonden og Erhvervsministeriet i mødet. Mødet afholdes onsdag som et lukket møde på Christiansborg.

Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme under Erhvervs- og Vækstministeriet havde professor Michael Møller, CBS, som formand og havde deltagelse af lektor Karin Haldrup, Aalborg Universitet, forhenværende direktør i Realkredit Danmark, Sven Holm, samt repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Lokale Pengeinstitutter, Danske Regioner, KL, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet og Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet.