Det skulle være det reneste rene. Fuldfed, lækker økologisk fløde.
Men nu tilbagekalder mejeriet bag Naturmælk halve og hele liters kartoner med piskefløde.
Det sker efter, at et utæt røresystem har medført oliespild i fløden, oplyser Fødevarestyrelsen.
Det drejer sig om 0,5 liters piskefløde, der bærer produktionsdatoen 30/4-2010, mindst holdbar til dato: 9/5-2010, klokkeslæt mellem kl.: 04:33 og 05:01. Samt én liters piskefløde, også fra den 30/4 mellem klokken 05.01 og 05.10.
Fødevarestyrelsen oplyser dog, at der ikke er nogen sundhedsfare ved at have indtaget fløden. Olien, der altså ved en fejl et blevet blandet i piskefløden, er nemlig godkendt til brug i fødevarevirksomheder.
Hvis man har en uåbnet karton økologisk piskefløde stående i køleskabet, kan man levere den tilbage, hvor den er købt, og få sine penge tilbage.