Den amerikanske skuespiller og komiker Adam Sandler – kendt fra film som ’The Wedding Singer’ og ’Punch-Drunk Love’ – forbindes ofte med det lidt barnagtige og fjollede. Men denne jul tog han en endog yderst voksen rolle på sig, nemlig rollen som selveste Santa Claus.
Et søskendepar fra skuespillerens hjemstat New Hampshire – Stephanie på 15 år og Kevin på 18 år – der begge har fået konstateret kræft, blev udsat for en sand gaveregn, skriver People.com.
Skuespilleren begavede de unge patienter med en Playstation 3., masser af spil, signerede dvd’er, trøjer og plakater.
Adam Sandler har en tradition for velgørenhed. Allerede som syvårig sang han ’The Candy Man’ for lokale patienter i sin hjemby, Manchester, New Hampshire.