Abba leverede det ene pophit efter det andet tilbage i 1980'erne. Nu bliver de belønnet med en fornem plads i the Rock and Roll Hall of Fame.
Det kommer bag på det tidligere medlem Benny Andersen, som ikke troede, at en popgruppe ville blive lukket ind bag rockens tunge mure, skriver contactmusic.com.
"Jeg troede aldrig, det ville ske, fordi vi var en popgruppe - ikke en rockgruppe. Men som udlænding fra et nordisk land er det en virkelig god fornemmelse," siger Andersen, som i dag kan fejre sin 63-års fødselsdag.
Når Abba næste år optages bliver det i selskab med blandt andre The Hollies, The Stooges, Genesis og Jimmy Cliff.
Stooges frontfigur Iggy Pop, som har rundet de 62 år, er lykkelig over endelig at få den anerkendelse.
"Jeg er blevet afvist syv gange, og jeg tror, vi ville sætte rekord, hvis det skete igen."
Optagelsesceremonien finder sted i New York den 15. marts 2010.