Mettes store sejr
Den helt store politiske historie i 2019 var selvfølgelig Folketingsvalget den 5. juni. Efter fire år med Lars Løkke Rasmussen for bordenden tilbageerobrede Socialdemokratiet regeringskontorerne, og Mette Frederiksen kunne indtage Statsministeriet – på trods af, at hun måtte indlede valgkampen fra sygesengen.
Det blev på mange måder et dramatisk valg. Dansk Folkeparti blev mere end halveret, og der var også markant tilbagegang til Liberal Alliance og Alternativet, begge partier fik dog lige akkurat stemmer nok til fortsat at være repræsenteret i Folketinget.
Tre nye partier stillede op for første gang, men det lykkedes kun Nye Borgerlige at komme ind – der var hverken stemmer nok til partiet Klaus Riskær Pedersen eller Stram Kurs.
Efter valget kunne Socialdemokratiet danne en et-parti regering baseret på Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, den nye regering tiltrådte officielt 27. juni.
Krigen i Venstre
Lars Løkke Rasmussen stod bag to flotte valg, der sikrede Venstre massiv fremgang ved både EU- og Folketingsvalg. Alligevel mistede han formandsposten i sit parti. Det skete på et yderst dramatisk hovedbestyrelsesmøde i Brejning sidst i august, hvor også Kristian Jensen trak sig fra sin post som næstformand.
På vej til pressemøde efter sommergruppemødet i Venstre, sad Lars Løkke rasmussen stadig bag rattet - og med Jakob Ellemann-Jensen på klappen. Under en måned senere var rollerne byttet om. Ritzau Scanpix
Dermed skulle det største borgerlige parti have ny formand, og valget faldt på Jakob Ellemann-Jensen.
Lars Løkke Rasmussen opnåede at være statsminister i to omgange: Fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.
Goddag og farvel
Dagen efter valget fortalte en tydligt rørt Anders Samuelsen, at han trak sig som politisk leder i det parti, han selv var med til at stifte. Ritzau Scanpix
Folketingsvalget fik katastrofale følger for Liberal Alliance. Partiets formand og stifter, Anders Samuelsen, blev ikke genvalgt, så han trak sig fra sine poster dagen efter valget.
I november meddelte Simon Emil Ammitzbøll-Bille – partiets nummer to gennem alle årene – at han også meldte sig ud, for siden at starte et nyt parti med navnet Partiet Fremad. Formandsposten sidder Alex Vanopslagh nu i stedet på.
I november forlod Simon Emil Ammitzbøll-Bille Liberal Alliance for i stedet at stifte partiet fremad sammen med en anden tidligere LA-profil, Christina Egelund. Ritzau Scanpix
Alternativet skal også til at se sig om efter en ny formand, kort før jul meddelte Uffe Elbæk nemlig, at han trækker sig fra posten 1. februar.
Slut med Sass
Henrik Sass Larsen var for anden gang i sit liv tæt på at få opfyldt drømmen om blive finansminister. Han var med til de første regeringsforhandlinger efter valget. Men det var helt tydeligt, at han ikke havde det godt, og efter kort tid sygemeldte han sig og stod således ikke til rådighed for den nye regering.
I starten af september vendte Sass tilbage til arbejdet på Christiansborg – men efter ganske få uger kom meldingen så om, at han trak sig endegyldigt som politiker for i stedet at kaste sig over jobbet som direktør i DCVA – en brancheforening for venture- og kapitalfonde.
Henrik Sass Larsen var med til de allerførste regeringsforhandlinger. Senere på året trak han sig helt fra politik efter 18 markante år på Christiansborg. Ritzau Scanpix
Paludan strammede kursen
Sidst i april kunne Rasmus Paludan aflevere de nødvendige vælgererklæringer til Indenrigsministeriet, og hans parti, Stram Kurs, var dermed klar til Folketingsvalget blot en måneds Stram Kurs skabte panderynker hos de mere etablerede partier på grund af partiets yderligtgående og islamkritiske holdninger, og partistifteren forsømte ikke en lejlighed til at demonstrere i ghettoer og udsatte boligområder – godt beskyttet af stort politiopbud.
Ved valget opnåede Stram Kurs 1,8 % af stemmerne og klarede således ikke spærregrænsen på 2 procent.
Paludan alene i verden. Stram Kurs-lederen var ikke i høj kurs hos de øvrige politiske ledere ved diverse TV-debatter. Ritzau Scanpiz