Reddet i sidste sekund.
I overtiden smadrede Brøndbys Mike Jensen bolden op i krydset på et frispark og redder derfor et point hjem til Vestegnen.
Brøndby kom ellers foran 1-0 ved Mikkel Thygesen som headede Brøndby i front efter et kvarters spil. Dermed har den nyindkøbte midtbanespiller scoret to mål i sine to første kampe for klubben på Vestegnen.
Aab kom aldrig rigtig i gang i første halvleg, og det så ud som om spillerne stadig var på sommerferie.
Fem minutter inde i første halvleg bliver Brøndby snydt for et straffe, hvilket stik mod spil og chancer sender Aab i kontra. Her ender lidt klumpspil foran mål ved Jeppe Curth som banker bolden i mål via overliggeren.
I løbet af anden halvleg kommer jyderne mere i gang, og otte minutter før tid sætter Lasse Nielsen så hovedet på et hjørne, som ifølge linjedommeren krydser stregen. Brøndbyspillernes protester hjalp ikke, og Aab var foran 2-1.
Kampen sluttede med et Brøndbypres, men hvor Mike Jensen altså sikrede det ene point i overtiden direkte på frispark.
Tidligere søndag vandt Silkeborg 2-1 ude mod FC Midtjylland, AC Horsens slog HB Køge 3-0 og de regerende mestre fra FC København vandt 2-0 over Sønderjyske.