En 9.-klasses elev fra Sønderborg blev mandag alvorligt forbrændt under sin afgangseksamen i naturfag.
Forbrændingen skete under et fysikforsøg på Humlehøj-Skolen i Sønderborg, skriver Jydske Vestkysten.
Drengen er ikke i livsfare, har skolen fået oplyst af en læge og paramediciner. Han får formentlig ikke varige mén.
- Ved eksamen mandag er der desværre sket et utilsigtet uheld. Der opstod en fejl ved et forsøg, der udløste en brand, der tændte ild i en elevs tøj, siger skoleleder Frands Christensen til avisen.
På skolens hjemmeside beskrives episoden som et utilsigtet uheld.
- Der opstod en fejl ved et forsøg, der udløste en brand, der tændte ild i en elevs tøj.
- Der blev hurtigt ydet førstehjælp af lærere og andet personale. Efter ankomsten af ambulance og akutlæge overtog de situationen. Eleven blev med helikopter fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling, står der på hjemmesiden.
Skolen skriver yderligere, at det har været en ubehagelig oplevelse for de lærere og elever, som har været tættest på uheldet. De har fået tilbudt krisehjælp, så de kan bearbejde episoden.
Ifølge JydskeVestkysten har Arbejdstilsynet været på skolen og undersøgt ulykken. Der er dog endnu ingen konklusion.
Ulykken medførte, at skolens efterfølgende eksamener i naturfag blev aflyst mandag og tirsdag. De bliver i stedet afholdt onsdag i næste uge.
Skolelederen oplyser, at forsøgene ikke vil blive gennemført. De vil i stedet blot blive stillet op og forklaret for at få ro på efter ulykken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.