Efter at have forladt Kauslunde Kro i beruset tilstand fredag aften er en 67-årig mand søndag fundet død.
Det oplyser Fyns Politi ifølge TV 2.
Den 67-årige deltog i et krobal sammen med en gruppe venner fredag aften, hvorefter han forlod festen i tilsyneladende temmelig påvirket tilstand.
Han blev senere eftersøgt af politiet, da han ikke var vendt hjem til sin bopæl.
Politiet har endnu ikke udtalt sig om dødsårsagen.