En sjov julefrokost på Hotel Frederik II endte med 122 salmonellaforgiftede gæster, som fik voldsom diarre.
Og det koster nu hotellet i Slagelse 60.000 kroner og en meget sur smiley, har Fødevarestyrelsen netop besluttet.
Maden bestod af en traditionel julebuffet, og synderen var tarteletter med høns i asparges, som gav gæsterne alvorlige maveproblemer den 10. december, hvor festen fandt sted.
Tarteletfyldet var simpelthen ikke varmet godt nok op, konstaterer Fødevareafdeling Ringsted i deres vrede og meget utilfredse kontrolrapport. Den kommer i øvrigt til at pryde restaurantvæggen i et godt stykke tid, da den ifølge reglerne skal ophænges synligt i restauranten.
Her kan man se, at der førhen kun er givet glade smileys til hotellet i Slagelse. Det er nu slut.
Læs kontrolrapporten her