En årelang strid mellem to naboer kulminerede fredag aften, da en 60-årig mand brændte sit eget og naboens fælles hus af. Det skriver lokalmediet SN.dk.
Naboen havde ifølge den 60-årige i flere år spilelt høj musik både dag og nat. Det havde til sidst gjort den 60-årige så frustreret, at han fredag aften endte med at hælde tændvæske ud over sin egen sofa og stikke ild til den.
Huset var et dobbelthus ejet af kommunen, så ved at futte sit eget hjem af, fik den 60-årige også ram på naboen.
Da politi og brandvæsen rykkede ud til branden, kom den 54-årige nabo ud i beruset tilstand og begyndte at blande sig.
Den 60-årige er sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han nægter sig skyldig, idet han ikke havde til hensigt at starte en ildebrand, siger han.
Ingen kom til skade ved branden.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.