Den blodige konflikt mellem oprørere og regeringsstyrker i Syrien kostede søndag 108 mennesker livet.
Heraf var 45 kvinder og børn, som blev stukket og brændt ihjel, oplyser det syriske modstandsnetværk den Lokale Koordinations Komité (LLC) ifølge CNN.
Drabene på kvinderne og børnene blev udført ved at regeringsstyrker og "bøller" stormede deres boliger i oprørsbyen Homs, oplyser LLC, som siger, at massakren var "orkestreret af regimet."
Ifølge en statsstyret tv-kanal blev massakren imidlertid udført af oprørsstyrker.
Søndagens uroligheder tog til i styrke, efter FN's særlige udsendling, Kofi Annan, søndag forlod Syrien efter forliste fredsforhandlinger.
Fredsforhandlingerne varede i to dage og er Syriens præsident, Bashar al-Assads, første møde med en så højt rangeret FN-repræsentant.
Ifølge landets statsstyrede nyhedsbureau brugte Bashar al-Assad anledningen til at fortælle Kofi Annan, at Syriens regering var parat til at finde en løsning på den væbnede konflikt, så længe der ikke er "bevæbnede terrorist-bander, som spreder kaos og truer landets stabilitet."
Ifølge FN har mindst 7.500 syrere mistet livet, siden kampene brød ud for et år siden.
Kilde: CNN