2.153.000. Så mange danskere kunne i tredje kvartal 2011 glæde sig over, at deres arbejdsgiver indbetalte løn ind på deres bankkonto. Men det er faktisk 4.000 færre end i andet kvartal. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Tallene dækker over, at der faktisk er blevet ansatte flere i den private sektor, men der er så til gengæld blevet så mange færre på det offentlige arbejdsmarked.
I den private sektor steg antallet af lønmodtagere med 1.000 i perioden. Det faldt derimod med 4.000 i offentlig forvaltning og service og med 1.000 yderligere i den offentlige selskabssektor. Især kommunerne har holdt for. Her blev der 3.000 færre ansatte i tredje kvartal.
Opgørelsen har været lavet siden 2008, og i den periode er der blevet 146.000 færre lønmodtagere.