Louise har sendt op mod 100 ansøgninger og har selv en annonce på nettet for at få et job. Hun har ikke været til en eneste samtale.

Hun søger ellers bredt inden for kontor og rengøring, men skriver åbent i sin ansøgning, at hun er transvestit. Hun skriver det, fordi hun synes, arbejdsgiverne skal vide, hvad de får.

”Men som transvestit er det ekstremt svært at få et fast arbejde, og man bliver mødt med mange fordomme hos arbejdsgiverne. På mange ansøgninger får man slet intet retur. På trods af, at jeg tror, at arbejdsgiverne i de fleste tilfælde vil få en uhyre stabil og pligtopfyldende arbejdskraft, fordi det er så svært at få andet job,” skriver Louise, der vil være anonym.

Louise er ikke alene. De foreninger, der repræsenterer transseksuelle og transvestitter melder alle om, at medlemmerne har det svært på arbejdsmarkedet.

Der findes ikke tal på, hvor mange transkønnede, der er i Danmark.

Men i udenlandske undersøgelser er det en-to procent af befolkningen, altså 50.000 – 100.000 danskere. I 2008 lavede Casa en levevilkårsundersøgelse for Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. Her sagde op til 62 procent af de transkønnede, at de aldrig havde talt med nogen om deres tanker om køn.

Men de transseksuelle og transvestitter, der lever det ud, skal være klar til at kæmpe hårdere for at få et job

”Man kan ikke bevise det, men der er helt sikkert transkønnede, der ikke får job eller bliver fyret på grund af det, men det bliver meget sjældent italesat, at det er årsagen,” siger Sebastian Svegaard, talsperson for transpolitiks udvalg i Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transkønnede (LGBT).

Han mener, at der er langt flere transpersoner, end de fleste tror. Men jo mindre omverdenen er opmærksom på det, jo nemmere er det på arbejdsmarkedet. Enten ved at personen skjuler det, eller fordi kønsforvandlingen er perfekt.

”Det er nemmest, hvis man har job, når man springer ud, eller man ikke bliver nødt til at afsløre sin fortid, med mindre man er klar til det. Nogle har jo haft de samme job i 20 år, og man fyrer sjældent en betroet medarbejder, fordi han begynder at gå i kjole."

Han mener også, det er nemmere at være åben transperson, hvis man er betroet medarbejder.

"Ligesom med mange andre ting, er det et klassespørgsmål. Jo lavere man er i hierarkiet, jo nemmere kan man bare kan skiftes ud med en anden på jobbet,” siger Sebastian Svegaard.

Pernille Feline, Formanden for TID - Transvesititforeningen i Danmark, er en af dem, man ikke lægger mærke til i hverdagen. Hun arbejder i et mandefag på en stor fabrik, hvor ganske få kender til deres kollegas liv som Pernille. Det eneste, der er at se til daglig, er de meget lange negle.

”Jeg orker ikke være pige på arbejde og blande tingene samme. Jeg har det fint med bare at skifte nogle gange om ugen. På mit tidligere job havde jeg kundekontakt, og hvis nogen spurgte til neglene, svarede jeg, at jeg var transvestit, og så fik vi en fin snak om det. Men jeg risikerede da hver gang, at kunden ringede ind til min chef og sagde, ”den tekniker vil vi fandeme ikke have”. Det skete aldrig, men det kommer nok an på, hvordan man er som person,” siger Pernille Feline.

Hun mener, der er forskel på hvad de forskellige arbejdspladser og fag kan tolerere.

”Det er helt klart sværere at få job som transkønnet. Især i mandefag brandmand, elektriker eller på boreplatforme. For kvinder, der gerne vil være mænd, er det også svært. Det er en form for diskrimination, at man ikke kan være åben om det på jobbet, men Danmark er ikke modent til det endnu, selvom jeg synes det bliver langsomt bedre,” siger Pernille Feline.

Problemerne er størst for de transkønnede, der på grund af deres kønsidentitet vælger at leve fuldt ud som det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.

Tina Thranesen har Thranesen.dk, Danmarks største hjemmeside om kønsidentitet og transkønnede og er selv transvestit.

Hun kritiserer, at transkønnede ikke er nævnt i lovene om forbud mod diskrimination og forskelsbehandling.

"Transkønnede er godt nok omfattet af lovenes beskyttelse, men fejlagtigt under punktet om 'seksuel orientering'. Transkønnethed er ikke en seksuel orientering – det er en kønsidentitet."

Transkønnede er omfattet af samme bestemmelser som alle andre, når de søger arbejde.

"De er imidlertid dårligere stillet. Arbejdsgiverne er meget tilbageholdende med at ansætte en transkønnet og behøver jo ikke at begrunde den manglende ansættelse, " siger Tina Thranesen.

Tina Thranesen råder til, at man ikke siger noget om sin transkønnethed på forhånd, men møder op til ansættelsessamtalen som det køn, man vil leve som.

"Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommer som kvinde den ene dag og mand den anden. Især ikke, hvis man har kundekontakt. Ens kolleger kan også have svært ved at forholde sig til det. Man er nødt til at vælge, og så være åben om det både ved ansættelsessamtalen og over for kollegerne. Arbejdsgiveren må jo ikke spørge om en ansøgers seksualitet. Det samme gælder om en jobansøgers kønsidentitet, men arbejdsgiveren vil nok ikke kunne skjule sin forundring. Derfor er det vigtigt at være åben og forklare om sin kønsidentitet."

??Hun kender både til dem, der har store problemer med at få job, og de tilfælde, hvor det går godt.

”Det lykkedes da ind i mellem. Jeg kender en, der fik job som administrerende direktør i en virksomhed med 40-50 ansatte, men hun kunne også fremlægge et fornemt c.v. fra den lange karriere hun havde haft som mand, og var åben til ansættelsessamtalen og fik talt igennem, at hendes køn ikke ville indebære besvær for virkesomheden,” siger Tina Thrane.?