Det store nordfynske skibsværft Lindø melder nu ud, hvornår de første af en lang række fyringer bliver eksekveret.
380 timelønnede og 20 funktionærer forventes at få en fyreseddel den 13. april.
"De næste to uger skal bruges på forhandlinger om, hvorvidt det er muligt at nedbringe antallet af fyringer, og det synes svært at mindske antallet, når vi nu er under afvikling," siger værftets direktør, Steen Schougaard, til TV2/FYN med henvisning til, at ledelsen indkalder til forhandlinger, inden fyresedlerne bliver delt ud.
De ansatte har fået den kedelige besked overbragt. Det skete på et ti mutter langt møde på værftet i dag.
Topchefen mener, at fyringerne ikke bør komme bag på nogen.
"Når det sidste skib er sejlet, er der ikke flere ansatte på Lindø. Alle medarbejdere vil modtage en fyreseddel før eller siden," siger Steen Schougaard.