Efter en kølig juni måned venter nu en række varme dage, meddeler DMI.
I morgen søndag bliver det de fleste steder 20 grader, men mandag og tirsdag bliver det for alvor hedt.
Mandag vil termometret ramme 25 grader og tirsdag bliver det endnu varmere med op imod 30 grader. Meteorologerne forudser desuden skyfrit på den hede sommerdag.
Det gælder dog om at nyde varmen. For godt nok vil onsdag og torsdag byde på varmegrader mellem 20 og 25 grader, men flere steder vil der komme byger med lyn og torden.
I næste weekend vil det formentlig blive en smule køligt, men det skulle til glæde for festivalfolket i Roskilde holde tørt.