Mens verdens mest hotte musiknavne høstede priser ved Grammyuddelingen i går, gik de prestigefyldte priser dog ikke Danmark forbi.
Den 27-årige jazzviolinist og bratschist, Mads Tolling, vandt nemlig prisen for bedste Classical Crossover cd i 2007 sammen med gruppen Turtle Island Quartet.
Gruppen fik prisen for cd’en ’A Love Supreme – The Legacy of John Coltrane’.
Det er ikke første gang, at Mads Tolling vinder en Grammy. Det samme skete for to år siden – ligeledes med Turtle Island Quartet, som er kendt for at kombinere mange forskellige stilarter.