Hvis du ikke har noget imod at få en isvaffel eller en sodavandsis som morgenmad, skal du gå på gaden på fredag. Frisko uddeler 20.000 is for at markedsføre årets ni nyheder i is-sortimentet.
Det er dog primært storbyfolkene, der ser ud til at få glæde af den kolde happening. Frisko vil nemlig troppe op i København, Århus og Aalborg fredag morgen mellem klokken syv og 10.
Hvis tænderne allerede er begyndt at løbe i vand, kan man blandt andet møde op på Rådhuspladsen, Kongens Nytorv, Trianglen eller Hovedbanegården i København.
For jyderne er det blandt andet på Banegårdspladsen, Harald Jensens Plads og Vesterbro Torv i Århus samt Gågaderne og Banegården i Aalborg, at man kan få sig en lille morgenforfriskning. Det skriver Jyllands-Posten.