Ved ishuset i Dollerup Bakker er det eneste synlige spor fra drabet det par stearinlys.
Men stedet var natten til onsdag vidne til et uhyggeligt scenarie. Det afslører nye oplysninger fra anklageren i sagen mor Kristian Heilmann.
Ofret blev dræbt af knivstik.
Over for Ekstra Bladet har advokaturchef Pia Koudahl fra Midt- og Vestjyllands Politi løftet lidt af sløret for detaljer i den meget omtalte sag.
"Der er i hvert fald de 18 knivstik i brystet, men der er også andre skader. Hvad det er, vil jeg ikke komme ind på," siger hun til avisen.
Obduktionsrapporten blev færdig sent i går, og tilsyneladende blev pædagogen også udsat for et voldtægtsforsøg i forbindelse med drabet.
"Det er nogle ting ved den måde, hun blev fundet på, og nogle ting som retsmedicinerne har fundet, der gør, at vi mener, hun kan være udsat for voldtægt eller en anden seksuel krænkelse," siger Pia Koudahl til Ekstra Bladet.
Gerningsmanden selv blev alvorligt kvæstet, da han i bil flygtede fra politiet og ramte et træ. Han ligger stadig i koma, og har adskillige knoglebrud på både ben, brystkasse og venstre arm.
Han er indtil videre varetægtsfængslet i fire uger.
Kilde: Ekstra Bladet.