Fire ugers varetægtsfængsling til en 16-årig dreng. Sådan udmålte dommeren de beviser, politiet fremlagde mod den anholdte teenager.
Han har angiveligt truet sin 19-årige ekskæreste flere gange og sidste gang blev det for meget for hende, hvorefter hun meldte ham. Det skriver eb.dk
Da hun slog op med ham, blev han tilsyneladende så jaloux, at han hentede et jagtgevær og truede sin ekskæreste samt de venner, hun opholdte sig med på det tidspunkt. Samtidig har han sendt sms'er, hvor han truer med at "slå jer alle sammen ihjel".
Den 16-årige er sigtet for trusler, for overtrædelse af våbenloven og for i grov kådhed at have sat andres liv på spil. Han kærede ikke fængslingen.