Efterlønsreform, lavere skat på arbejde og afskaffelse af starthjælpen er nogle af de ting, som den nye regering præsenterer i morgen, erfarer DR Nyheder.
DR Nyheder har offentliggjort 15 punkter, som de erfarer, vil være en del af det regeringsgrundlag, som den nye regering præsenterer i morgen.
De er som følger:
- Integrationsministeriet nedlægges.
- Regeringen gennemfører den efterlønsreform, som blev vedtaget af VKO og Radikale.
- Der bliver et halvt år mere på dagpenge for de potentielle 38.500 personer, der stod til at ryge ud af systemet til juli næste år.
- Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge fjernes.
- Det skal ikke længere være muligt at få fradrag for private sundhedsforsikringer
- Drivhusgasser skal reduceres med 40 procent og halvdelen af elforbruget skal komme fra vind i 2020.
- Der lægges op til en skattereform, der sænker skatten på arbejde. Den skal have en social balance og samtidig være fuldt finansieret
- Uligheden skal begrænses. Fattigdommen skal mindskes.
- Millionærskatten er sat på stand-by, men kan blive inddraget i forhandlingerne om førnævnte skattereform.
- En vækstpakke til cirka 10 mia. kr. i form af fremrykkede offentlige investeringer skal sætte gang i væksten.
- Psykisk syge børn skal hjælpes hurtigere.
- Praktikpladser og uddannelse til alle unge. Ufaglærte skal uddannes og de videregående uddannelser skal forbedres. `
- To-lærer-ording indføres på forsøgsbasis.
- Hormonforstyrrende stoffer og andre farlige kemiske stoffer i mad, sutter og legetøj fjernes så hurtigt, det lader sig gøre.
- Betalingsringen etableres og den kollektive trafik gøres markant billigere.
- Kræft og andre livstruende sygdomme behandles hurtigere.
Kilde: DR Nyheder