Mindst 15 mennesker blev dræbt og over 100 såret, da et tog kørte af sporet i den østindiske stat Orissa.
Cirka 12 vogne kørte af jernbanen kort efter, at toget havde forladt Jajpur Road station tæt på byen Bhubaneswar, skriver BBC.
Toget var i gang med ruten mellem Calcutta og Chennai, der også kendes som Madras.
Høj hastighed kan være årsag til ulykken, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke helt klarlagt.
Indiske myndigheder er i gang med at forbedre transportforholdene og vil inden længe sende 40 nye togsæt på skinnerne.
Hundredvis af lokale har hjulpet de involverede redningsfolk med arbejdet efter ulykken.