En britisk pige på kun 15 år skal otte år bag tremmer for at have mobbet og tæsket en 19-årig pige, indtil hun sprang ud af et vindue og døde.
Så teenagepigen Hatice Can er en voksen kvinde, når hun igen er ude. Sammen med den 19-årige Oluwafemi Ajose slog og råbte de så voldsomt af den tredje pige, Rosimeiri Boxall, at hun sprang i døden fra tredje sal for for at slippe for deres mobberi.
Hun var 19 år gammel, da hun døde af sine kvæstelser nedenfor en lejlighed i Blackheath sydøst for London. Episoden fandt sted for to år siden.
Mens 15-årige Hatice Can altså skal otte år i fængsel, er Oluwafemi Ajose sendt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid.
Under retssagen beskyldte de to piger hinanden for at have sagt til nu døde Rosimeiri Boxall, at hun skulle springe. Ligesom vidner i retten har forklaret, at Hatice Can råbte hånligt ned til Rosimeiri Boxall, da hun lå døende på jorden.
En del af overfaldet blev optaget på en mobiltelefon af en nabo.