Mange flere søfolk end tidligere blev taget som gidsler sidste år.
I alt 1.181 blev fanget af pirater, og det er en kedelig rekord.
Aldrig før har der været så mange tilfangetagende i de 19 år, der er blevet ført statistik skriver BBC.
På trods af øget patruljering og overvågning skete der 445 piratangreb. Langt de fleste af dem udfor Somalias kyst, hvor også to danskere fra skibet Leopard fornyligt blev taget til fange.
Der er stadig ikke noget nyt om, hvordan de to har det.
Men ifølge Nato befinder skibet sig angiveligt ud for de somaliske kystbyer Haradheere og Hobyo.
For at stoppe de mange piratangreb har Danmarks Rederiforening netop indkaldt den internationale skibsfartsorganisation, ICS, til et hastemøde om piratangrebene i Aden Bugten.
Her skal man diskutere, hvordan man får etableret en bedre kystvagtordning og en øget militær indsats mod pirateri.
Kilde: BBC og Fox News