Man skal nok kigge sig en ekstra gang over skulderen, inden man næste gang tager en omgang Playstation med vennerne på nettet.
Det har i hvert fald godt 100 millioner brugere af Sonys Playstation-konsoller måttet erfare, efter at Playstation for anden gang på kun to uger er blevet hacket, skriver Reuters.
Denne gang er hemmelige informationer på knap 25 millioner brugere blevet stjålet. Og det er faktisk ikke mange i forhold de 78 millioner, der blev udsat for et lignende sikkerhedsbrud for bare to uger siden.
Brugerne har blandt andet fået blottet deres brugernavne og adgangskoder - og en lille del har også fået afsløret sine kreditkortinformationer.
Sony undskylder ifølge Reuters den slappe sikkerhed, der opstod på deres online netværk i forbindelse med lanceringen af deres nye tabletcomputer, og playstationbrugere opfordres til at ændre deres passwords, når systemet igen fungerer.
Kilde: Reuters