RYANAIR: DISCOUNT I LUFTEN
Trods strid med danske fagforeninger: Ryanair udvider i København
Ryanair vil have flere ruter fra den danske hovedstad.
"Desværre har vi måttet lukke vores to danske baser, men det forhindrer os ikke at vokse i København," sagde Ryanair-topchef Michael O'Leary i dag på et pressemøde.
"Desværre har vi måttet lukke vores to danske baser, men det forhindrer os ikke at vokse i København," sagde Ryanair-topchef Michael O'Leary i dag på et pressemøde. Foto: Scanpix


Trods strid med de danske fagforeninger har det irske lavprisselskab Ryanair store planer om at firedoble sin størrelse i Københavns Lufthavn.

Det siger selskabets topchef Michael O'Leary på et pressemøde i København.

- Desværre har vi måttet lukke vores to danske baser, men det forhindrer os ikke at vokse i København, siger Michael O'Leary.

Og den danske hovedstad er ifølge topchefen dårligt forbundet med resten af Europa.

- København er dårligt forbundet med resten af Europa, som det ser ud i øjeblikket. Dublin er forbundet med 90 europæiske byer, mens København kun er forbundet med 50 eller 60, siger Michael O'Leary ifølge TV 2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.