Når slutningen af måneden nærmer sig, er der dårligt råd til aftensmad. Medicinen mangler der ofte penge til. Og børnene må lide under forældrenes stramme budget. Konsekvenserne er store for de mennesker, der er ramt af loftet over kontanthjælp.
Det fremgår af en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 517 mennesker på kontanthjælp.
Undersøgelsen er lavet gennem Facebook og Avisen.dk’s hjemmeside, hvor personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse har haft mulighed for at svare på en række spørgsmål. Det er disse tre ydelser, der er underlagt kontanthjælpsloftet. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et omfattende indblik i, hvordan reformen af kontanthjælp påvirker de ramte.
Næsten 80 procent svarer, at de har svært ved at få råd til mad sidst på måneden, efter at deres ydelser fra det offentlige er blevet sat ned som følge af kontanthjælpsloftet. 61 procent af deltagere i rundspørgen oplever, at deres dårlige økonomi har effekt på børnene, og lige over 50 procent har ikke råd til medicin.
Skåret ind til benet
Det tegner et billede af, at folk har skåret helt ind til benet, mener Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdom og sociale problemer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
- Der er så voldsomme reduktioner i rådighedsbeløb, og de er endnu voldsommere denne gang. Derfor kan det ikke komme bag på nogen, at det får konsekvenser, siger Morten Ejrnæs.
Han har selv været med til at lave en undersøgelse om fattigdom fra 2008 og 2009:
- Den undersøgelse, vi lavede om fattigdom, viste det samme billede. Det har konsekvenser for mange mennesker, men det rammer lidt forskelligt, da familier er forskellige, siger forskeren.
Kontanthjælpsloftet blev en realitet i oktober sidste år. I dag er 34.094 ledige berørt af de nye regler. Reformen sætter et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i samlet ydelse inklusiv boligstøtte og særlig støtte. Nogle kan få reduceret deres støtte helt op til 4.000 kr. For en enlig forsørger med to eller flere børn er den maksimale ydelse i 2017 15.803 kr.
Konfronteres i skolen
For nylig oplyste Beskæftigelsesministeriet, at 62.000 børn vokser op i familier berørt af kontanthjælpsloftet. I Avisen.dk’s rundspørge tilkendegiver 61 procent, at deres børn mærker familiens svære økonomi.
Morten Ejrnæs mener, at det især rammer børnene i skolen. Det kan betyde, at de ikke kan deltage i de samme aktiviteter som deres venner.
- Konsekvenserne bliver jo endnu mere synlige for børnene, fordi de hele tiden i skole eller daginstitution bliver konfronteret med, at de ikke har de samme ting og de samme muligheder som andre børn. Forældrene kan jo blive hjemme og undgå at møde andre. Men det isolerer familien, siger han.
Ingen fødselsdage
Det billede kan Ulf Harbo også nikke genkendende til. Han er byrådsmedlem for Enhedslisten i Norddjurs Kommune og hjælper frivilligt folk på kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension med deres sager.
- Dem, jeg har erfaringer med, har i flere år ikke holdt fødselsdage for deres børn og har valgt en masse ting fra. Og de har i forvejen, altså før kontanthjælpsloftet, ikke haft råd til medicin. Nu er loftet kommet, og det har ødelagt alt, siger han.
Ulf Harbo mener desuden, at der er tegnet et forkert billede af kontanthjælpsmodtagere, og at der generelt mangler oplysning.
- En stor del af befolkningen er meget uvidende om de vilkår, kontanthjælpsmodtagere har. Der er blevet lavet en fortælling om, at kontanthjælpsmodtagere bare er nogle nassere, der skal tage sig sammen. Og at man skaber job ved at presse ydelserne ned på denne måde, siger Ulf Harbo.
I Avisen.dk's rundspørge tilkendegiver 79 procent, at kontanthjælpsloftet har haft store eller meget store konsekvenser for dem. Kontanthjælpmodtagerne har svært ved at få pengene til at række til medicin, mad, kontingenter til fritidsaktiviteter og til at betale el, telefon og forsikringer.