Socialrådgiverne: Exceptionelt mange fejl i sager om kærester på kontanthjælp
Kommunerne havde lavet fejl i 43 procent af de klagesager, Ankestyrelsen fik ind om kærestepar, der skulle forsørge hinanden.
Omkring 40.000 mennesker været berørt af loven om at kærestepar skal forsørge hinanden, siden den trådte i kraft i 2014.
Omkring 40.000 mennesker været berørt af loven om at kærestepar skal forsørge hinanden, siden den trådte i kraft i 2014. Bardur Eklund/Scanpix/arkiv


Den lov er ubrugelig og umulig at administrere. Sådan lød advarslen fra socialrådgiverne, inden politikerne vedtog loven om, at kærestepar skal forsørge hinanden, hvis den ene er på kontanthjælp. Men ingen lyttede.

Nu viser det sig, at mere end fire ud af ti fik ret, da de klagede til Ankestyrelsen over kommunernes sager om ’kærestepenge’.

- Det antal fejl er exceptionelt højt. Det er virkelig ikke godt med sager som denne, der viser, at man ikke kan stole på myndighederne, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Tallene kommer fra den nye redegørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, som blev bestilt i april, men først er kommet nu.

Den er lavet for Beskæftigelsesministeren for at besvære en række kritiske spørgsmål fra Folketinget.

Siden foråret har det vist sig, at der er begået tusindvis af fejl i sagsbehandlingen af kærestepar, som siden 2014 har været pålagt at forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. Alene i København er der efterbetalt 23 millioner kroner i kontanthjælp på grund af fejlene.

- Vi advarede meget stærkt om, at denne lov var skrevet så uklart, at den simpelthen var ubrugelig. Det her er endnu et eksempel på, at når vi siger på forhånd, at en lov ikke er administrerbar, så skal politikerne lytte, siger Majbrit Berlau.

Tallene er ikke dækkende

Tallene i rapporten er ikke dækkende, for ti ud af 98 kommuner har valgt ikke at svare.

I de 88 kommuner har omkring 40.000 mennesker været berørt af loven om, at kærestepar skal forsørge hinanden, siden loven blev indført i 2014.

Da rapporten blev lavet i sommer, lå der næsten 300 sager og ventede på en afgørelse i Ankestyrelsen. Af de 135, der allerede havde fået en afgørelse, var de 43 procent endt med, at Ankestyrelsen ændrede den afgørelse, som kommunen i første omgang havde lavet.

Det høje antal afgørelser, der er blevet underkendt, får arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, til at sige, at sagen om de mange fejl ikke stopper med rapporten.

- Det viser, at kontanthjælpsmodtagernes retssikkerhed generelt ikke er noget, der får ret mange kommuner til at ligge vågne om natten, siger han.

Han kritiserer, at redegørelsen også viser, at mange kommuner slet ikke at valgt at tjekke deres sager for fejl. Også selvom samme kommuner har tabt sager i Ankestyrelsen og dermed bevisligt har lavet fejl.

I følge rapporten er der efterbetalt over 55 millioner kroner på landsplan. Men Finn Sørensen mener, at beløbet vil ende med at blive højere, fordi kommunerne skal presses til at tjekke flere sager.

Da redegørelsen kom, sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at de mange fejl giver stof til eftertanke.

- En gang i mellem er det måske sådan, at nogle af vores regler kan være så komplicerede, at det kan være en udfordring for de myndigheder, der skal administrere dem, at gøre det korrekt. Det er dog ikke nogen undskyldning. Når en regel er lavet af Folketinget, skal den selvfølgelig forvaltes efter sin ordlyd, sagde han til Berlingskes Nyhedsbureau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.