Ingen i Københavns Kommune tjekkede, at et i forvejen fejlramt IT-system rent faktisk udsendte de op mod 20.000 breve, det skulle. Og det gjorde IT-systemet ikke.
Samtidig valgte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen selv at tolke den nye lov om forsørgelsespligt for samlevende i stedet for at få juridisk hjælp. Men forvaltningens tolkning var forkert.
Samlet set har de to fejl nu kostet Københavns Kommune omkring 23 millioner kroner. De manglende breve og den forkerte sagsbehandling var nemlig så groft et brud på forvaltningsloven, at omkring 1000 par har fået efterbetalt store beløb i kontanthjælp.
Det viser en ny rapport som politikerne i Københavns Kommune i dag, mandag, diskuterer på et møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
”Det lyder fuldstændig vanvittigt, at man bare sender standardbreve ud på den måde og ikke opdager, at der mangler sindssygt mange breve. I det mindste burde man da have opdaget bagefter ved at se udgifterne til porto, at mindst halvdelen af brevene ikke var sendt, siger Ninna Hedeager, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten i Borgerrepræsentationen.
Fejlene handler alle om den skandaleramte lov fra 2014 om, at samlevende par fik pligt til at forsørge hinanden ligesom ægtepar, hvis den ene kommer på kontanthjælp.
Loven har medført en byge af sager om fejl i sagsbehandlingen i kommuner over hele landet.
20.000 breve på tre uger
I Københavns Kommune har størstedelen af de 982 fejlramte par fået penge efterbetalt, fordi kun en af dem - eller ingen af dem - nogensinde fik brev med en afgørelse om, at de fremover skulle forsørge hinanden. Og så gælder afgørelsen slet ikke.
Da loven trådte i kraft, havde forvaltningen få måneder til at finde ud af, om 4.600 samboende kontanthjælpsmodtagere skulle forsørges af deres sambo, skriver Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I samme periode kom der også nye regler om kontanthjælp til unge.
De to lovændringer betød, at kommunen i januar 2014 havde to-tre uger til at udsende omkring 20.000 partshøringer og afgørelser.
Det var ”ikke ressourcemæssigt muligt manuelt at udskrive så mange breve", skriver forvaltningen.
Derfor blev de flere tusinde partshøringsbreve og afgørelsesbreve udsendt med et såkaldt 'brevfletningsprogram', der skulle udsende breve til både kontanthjælpsmodtagerne og deres samlevere.
Systemet drillede flere gange inden udsendelsen. Alligevel tjekkede ingen, om alle brevene var sendt ud, før kommunen over et år efter tabte en klagesag om netop manglende breve med afgørelser.
V: Total mangel på dømmekraft
Ifølge rapporten har det vist sig, at ”kun i et mindre antal” af sagerne havde systemet sendt brev til begge modtagere. Tilsvarende få havde fået brevene med parthøringer, hvor de kunne give deres kommentar om, hvorvidt de faktisk var i et ægteskabslignende forhold.
Medlem af borgerrepræsentationen for Venstre, Cecilia Lonning-Skovgaard kalder det defekte IT-system for en katastrofe.
- Det vidner om total mangel på dømmekraft og overblik, at man fortsætter, uagtet at systemerne ikke fungerer. Her burde man have råbt stop og sagt, at man ikke kan løse opgaven med de gældende systemer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
En række af fejlsagerne skyldes ikke IT-koks, men derimod at forvaltningen selv tolkede, hvordan loven skal forvaltes i stedet for at bede om juridisk hjælp. Det betød, at i sager efter januar 2014, fik par kun en afgørelse, hvis de selv sagde de var samlevende. Det var også forkert.
- Som jeg ved mange lejligheder tidligere har udtrykt, er jeg selvfølgelig meget utilfreds med, at forvaltningen ikke har håndteret procesreglerne om gensidig forsørgerpligt efter bogen. Derfor har vi igangsat en meget grundig intern undersøgelse, der kortlægger sagens baggrund og forløb. På den baggrund har jeg bedt den nuværende direktion stramme op på alle kontroller og tilsyn, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.
Frygt for generelt sagssjusk
I SF er beskæftigelsesordfører Sisse Marie Welling meget utilfreds med den daværende ledelse i forvaltningen og beslutninger, der blev truffet. Men hun mener også, at pilen peger på Christiansborg,
- Christiansborg vedtager kæmpeændringer og giver os ikke en chance for at føre dem ud i livet. Det er en vanvittig lovgivning, og man kan se, at selv halvandet år senere er der ikke styr på det, siger Sisse Marie Welling.
Den kritik får hun opbakning af fra Venstre.
I Enhedslisten mener Ninna Hedeager ikke, at rapporten er afslutningen på sagen. Man er nødt til at grave videre i sagen.
- Det kan ikke slutte her. Forvaltningen kan ikke bare slippe af sted med så absurd dårlig sagsbehandling. Vi begynder at frygte, om det så også ser sådan ud i andre sager, siger hun.