Frustrationerne over kontanthjælpsloftet fortsætter, og i dag kan Avisen.dk skrive, at en ny platform for whistleblowers tilbyder socialrådgivere en mulighed for anonymt at stå frem med deres beretninger.
En af disse indlæg er skrevet af Sara, der er uddannet socialrådgiver.
- Langt de fleste borgere vil gerne arbejde, men kan simpelthen ikke, skriver Sara i indlægget.
I indlægget skriver Sara, hvordan kontanthjælpsloftet rammer syge, der ikke er i stand til at arbejde. Hun skriver blandt andet om en kvinde med så meget gigt, at hun ikke kan holde på en gaffel og en kvinde, der er så lammet af angst, at hun ikke kan gå ud med skraldet. Det er nu folk, der i følge Sara må flytte fra hus og hjem.
Frygtkultur på jobcentre
Sara står anonymt frem, da hun ellers frygter repressalier fra ledelsen i form af svære arbejdsbetingelser, forflytninger eller endda fyring.
- Mange af mine kollegaer er enige med mig, og størstedelen mener, at lovgivningen er helt hul i hovedet. Men jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de vil tale højt om. Ikke engang, hvis det er anonymt. For hvis man bliver opdaget, så kan man hurtigt miste sit job, siger Sara til Avisen.dk.
Sara eller andre socialrådgivere må nemlig slet ikke udtale sig politisk. Men når Sara alligevel vælger at lække beretninger fra jobcentret, er det fordi, at hun oplever, at den nye lovgivning gør det umuligt for hende at udføre sit arbejde.
- Der er jo en årsag til, at jeg blev socialrådgiver. Det er for at hjælpe folk, og det gør den nuværende lovgivning utrolig svært. Det er vigtigt at få meldt ud til offentligheden, og det er vigtigt at slå fast, at det ikke er en lovgivning vi som socialrådgivere står bag, siger Sara.
Læk er sidste udvej
Til Avisen.dk siger både formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, og beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, at hvis man sidder med frustrationer som Sara, skal man gå til dem fremfor anonymt at lække til uatoriserede kanaler.
Men Majbrit Berlaus håndsrækning til Socialeaks whistleblowers om at tage klagerne igennem fagforeningen i stedet er slet ikke en mulighed for Sara.
- Sådan noget skal jo gå igennem en tillidsrepræsentant. Og vores tillidsrepræsentant er noget af det mest inkompetente, jeg nogensinde har oplevet, siger Sara om en tillidsrepræsentant, der sylter klager og træffer beslutninger med ledelsen uden om medarbejderne.
Også Bent Bøgsteds forslag om en kop kaffe med politikerne, der bestemmer lovgivningen, klinger ganske hult i Saras ører.
- Det lyder som en glimrende mulighed for, at jeg kan få fyret en masse galde af. Men jeg kan kun forestille mig, at jeg bliver mødt af de sædvanlige politiker-svar. Politikerne vil nok først ændre noget, den dag de selv bliver syge og mærker effekten af deres egen lovgivning, siger Sara.
I dag føler Sara, at den eneste mulighed er at komme ud med beretningerne til medierne, så folk kan blive præsenteret for virkeligheden på jobcentrene. Og det er nødt til at foregå anonymt, hvis hun også vil have et job i morgen.
Som jubeloptimist kan man håbe på at ændre lovgivningen
Sara nærer ingen illusioner om, at et par anonyme beretninger kan ændre lovgivningen, men alligevel håber hun på, at hun kan yde et biddrag til en debat, der på længere sigt kan gøre en forskel.
- Hvis jeg skal være jubeloptimist, ser jeg jo gerne, at lovgivningen bliver lavet om. Realistisk set håber jeg på, at der bliver skabt fokus, og folk opdager, at alle kontanthjælpsmodtagere ikke er dovne nassere, der bare vil have flere penge og ikke gider have et job, siger Sara.
Den nuværende lovgivning er nemlig helt ude i hampen og sætter socialrådgivere landet over i en umulig position.
- Hvis du ikke kan gå, så hjælper det jo ikke, at politikerne siger, at du bare mangler motivation. Jeg taler med borgere hver dag, der siger, at de bare gerne vil være raske, så de kan komme ud at arbejde, slutter Sara.
Sara er et opdigtet navn. Saras rigtige navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.