Onsdag vedtog Aarhus Kommune, at man vil indføre en såkaldt 'whistleblower-ordning' på forsøgsbasis. Dermed bliver det fremover muligt for medarbejdere i kommunen at 'sladre' anonymt om kritisable forhold. Det skriver TV2 Østjylland.
Sådan en ordning har man haft i Randers Kommune siden 2014. Det var en sag i kommunens familieafdeling, der førte til, at man oprettede ordningen.
LÆS OGSÅ: Flere kommuner etablerer ordninger for whistleblowing
Det var socialrådgiver Maj Thorsen, der arbejdede i kommunen, der fik sat processen igang. Hun oplevede at udsatte børn og familier blev svigtet, og at sagsbehandlerne ikke kunne gøre deres arbejde godt nok. Derfor gik hun til pressen, hvor hun stod frem anonymt.
- Jeg oprettede en anonym mailadresse og begyndte at sende mails ud til forskellige medier. Der var journalister, der skrev tilbage, at de gerne ville have, at jeg stod frem. Det turde jeg ikke, for jeg var bange for at blive fyret, siger Maj Thorsen til TV2 Østjylland.
Efterfølgende indførte Randers Kommune så en whistleblower-ordning, hvor borgere anonymt kan henvende sig. Selvom Maj Thorsen er direkte årsag til, at kommunen valgte at indføre ordningen, mener hun ikke, den er god. Hun er bange for, at ordningen ikke vil give mere åbenhed og vil fjerne den chokeffekt, det er at gå ud i medierne.
- Hvis man går ud med et debatindlæg i offentligheden, eller man skriver et facebook-opslag om kritisable forhold på arbejdspladsen, er jeg bange for, at der kan komme en leder og banke på ens dør og spørge, hvorfor man ikke brugte whistleblower-ordningen i stedet. Ingen kommuner har lyst til at hænge deres beskidte vasketøj til tørre i offentligheden, siger Maj Thorsen til TV2 Østjylland.
Hun er bange for, at kommunerne vil få nemmere ved at tone kritik ned og lægge låg på en sag, fordi den grundet whisteblower-ordningen ikke får offentlighedens kendskab.
Avisen.dk talte i juli sidste år med Maj Thorsen om vigtigheden i, at socialrådgivere tør sige fra. Ytringsfriheden går forud nemlig for loyalitet overfor chefer og kolleger, mener Maj Thorsen.
Hos Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak mener formand Gitte Strandgaard, at det er en god ide med en whistleblowerordning, som den Aarhus Kommune nu indfører.
- Frygten for repressalier og tillidsbrud gør, at folk klapper i. Derfor skal der være et system, der sikrer, at når de kommer med det, skal de ansvarlige i gang, siger Gitte Strandgaard til Avisen.dk.
Hun mener, at medarbejderne i kommunen er blevet svigtet i forbindelse med sagen om den nu tidligere kommunalchef i Teknik- og Miljøforvaltningen Claus Pedersen, der begik en række kritisable forhold, der blev afsløret af Aarhus Stiftstidende.
Her oplevede flere medarbejdere at blive trynet, fordi de stod frem. Gitte Strandgaard mener ikke, at man skal frygte for sit job, fordi man udtaler kritik af forvaltningspraksis.
Maj Thorsen frygter, at kommunen kan bruge ordningerne til at lægge låg på sagen. Gitte Strandgaard påpeger, at man skal sikre medarbejderne juridisk, så dette ikke sker.
- Dem, der kommer anonymt, forventer, at de bliver inddraget i, hvad der kommer til at ske. Og hvis dem der retter henvendelse kan se, at det ikke nytter noget, og der bliver lagt låg på, er det ikke godt. Derfor skal det indskrives i ordningen, at medarbejderen skal have at vide, hvad der skal ske, siger Gitte Strandgaard.
Avisen.dk talte i november med Rasmus Willig, der er lektor i socialvidenskab. Han mener, at kommunernes behov for at oprette disse ordninger for anonyme fløjteblæsere er en erkendelse af begrænset ytringsfrihed i kommunerne.