Vejen til at få en førtidspension er alt for lang og snørklet. Og det hænger i høj grad sammen med kommunernes sagsbehandling, hvor hensynet til økonomi opvejer alt andet. Det mener Pia Olsen Dyhr, der er formand for Socialistisk Folkeparti (SF).
- Der er mange kommuner, der tænker bevidst i, at de kommer til at betale en større del af gildet, hvis de putter folk på førtidspension. Men det skulle helst ikke kun være det, der styrer, og bestemmer en vurdering af en arbejdsevne, siger partiformanden til Avisen.dk.
SF-formanden berør et højaktuelt politisk emne. I den seneste tid har der både i befolkningen og blandt politikere været flere kritiske røster, der har påpeget, at førtidspensionssystemet er for hårdt. Det har blandt andet ført til protestaktioner ved Jobcenter Lærkevej i København.
Nye tal fra Ankestyrelsen viser da også, at markant færre får førtidspension i dag sammenlignet med tiden inden førtidspensions- og fleksjob-reformen fra 2013. Sidste år fik lidt over 8.000 danskere en førtidspension, mens tallet var højere end 14.000 i 2012.
Kan ikke skæres over en kam
Spørger man Iben Nørup fra Aalborg Universitet, der forsker i arbejdsmarked og førtidspension, kan man ikke give et entydigt svar på, om kommunerne er for optaget af økonomi.
- Man skal huske, at der er enormt stor forskel i praksis i kommunerne i, hvordan de tilkender førtidspension. Det kan vi se også se på, hvor mange førtidspensioner de tilkender. Kommunerne gør som de bliver bedt om et langt stykke hen ad vejen, men det betyder ikke, at der ikke er nogle kommuner, der går for vidt, siger hun.
Ifølge hende er det afgørende at huske på, at det er intentionerne bag reformen, der har foranlediget de mange afslag på førtidspensioner.
- Der har været massive problemer med lovgivningen hele vejen igennem og problemer med forestillingen om, hvilken målgruppe man fik ind i førtidspensionssystemet. Det betyder selvfølgelig, at man ser nogle grimme sager, men det er ikke et ansvar, man entydigt kan flytte over på kommunerne. Det har den her konsekvens, også selvom politikerne på Christiansborg ikke bryder sig om at se konsekvensen af deres lovgivning, siger Iben Nørup.
Svært at få pension i København
Ifølge SF-formanden står det særlig slemt til i landets største kommune, da meget få københavnere er blevet tildelt førtidspension de seneste år.
Det bekræfter de nye tal fra Ankestyrelsen, der viser, at der kun var 8 borgere per 10.000 københavnere, der sidste år fik en førtidspension.
Det betyder, at København sammen med Vejen Kommune sidste år var den kommune, hvor det var sværest at få tilkendt en førtidspension. I den helt anden ende af skalaen ligger Norddjurs, hvor 61 per 10.000 indbyggere sidste år fik tilkendt førtidspension.
Andreas Keil (S), der er medlem af hovedstadens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg, udelukker ikke, at der måske bliver tænkt lige lovlig meget på budgetter.
- Man kunne få mistanke om, at det har noget med økonomi at gøre, siger han og peger på, at det er den radikale beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs ansvar.
- Det er meget mærkeligt, at selvom vi er den by i Danmark, som har langt de fleste udsatte borgere og potentielt flest førtidspensionister, er vi dem, der uddeler aller, aller færrest førtidspensioner. Og mig bekendt tolker de andre kommuner ikke lovgivningen ulovligt, siger Andreas Keil (S).
Anna Mee Allerslev har ikke ønsket at deltage i denne artikel.
Flere af de kommunalpolitikere, der har ansvaret for beskæftigelsesområdet i Hovedstaden, er bevidste om tingenes tilstand. For nylig kunne Information fortælle, at Københavns Kommune og fem andre store kommuner havde skrevet et fælles brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), hvor de angav utilfredshed med, at loven om tildeling af førtidspension er for hård og tolkes vidt forskelligt rundt om i landet.
Kommune: "Vi får tæskene"
Det er ikke kun københavnerne, der har svært ved at få tilkendt førtidspension. Og blandt jyderne er det især dem, der er bosat i Vejen Kommune, der mærker den restriktive stil.
Ligesom i København var der her kun 8 per 10.000 indbyggere, der sidste år slap igennem nåleøjet.
Men Frank Schmidt-Hansen (K), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Vejen, afviser, at der bliver spekuleret i kroner og øre, når det handler om syge borgeres arbejdsevne.
- Det er ikke et spørgsmål om, at vi kigger på pengekassen. Vi har aldrig haft et mål om, at vi vil være billigst eller have færrest på førtidspension. Der er ikke noget økonomi i det, men vi fører en aktiv linje, fastslår han.
Derfor kan udvalgsformanden heller ikke forstå SF-formandens udmelding.
- Jeg må bare melde hus forbi til Pia Olsen Dyhrs kritik. Det er os, der får tæskene, for det er os, borgerne bliver sure på. Jeg bliver en lille smule pikeret over, at det altid er os, der beskyldes for at misforstå lovenes intentioner, mens de bare vasker hænder på Christiansborg. Så må de jo sende os nye vejledninger eller ændre loven, siger han.
"Kigger på bundlinjen"
Pia Olsen Dyhr var selv med til at gennemføre førtidspensions- og fleksjob-reformen, mens SF sad i regering med Socialdemokratiet og de Radikale. Dengang ønskede flere politikere at gøre op med, at kommunerne parkerede borgere på livslang førtidspension.
Men i dag er udviklingen gået for meget i den modsatte retning, erkender hun.
- Det er heller ikke godt, at man slet ikke vil have nogen på førtidspension, fordi det nu er det, der går ud over de kommunale kasser. Det er vi nødt til at finde en vej i, siger Pia Olsen Dyhr.
Udfordringen er, at kommunerne er trængte, oplever hun.
- Det er skidt, at man i tilkendelsen af førtidspension er nødt til at skele til kommunens kasser, for man er nødt til at kigge til, hvordan de mennesker har det, og hvordan deres videre liv skal være. Og det er der jo noget, der tyder på, at de kigger på bundlinjen i stedet for.
Den omdiskuterede førtidspenions- og fleksjob-reform skal evalueres omkring årsskiftet.