Protest: Dum selvmodsigelse i reform af dagpenge
Efterårets store politiske aftale om dagpenge rummer en stor selvmodsigelse. Det mener Dansk Erhverv og Konservative.
Regeringen vil have ledige til at rejse sig fra 'bænken' og tage småjob. Men samtidig gør man det dyrere for chefer at ansætte folk i kort tid. Det hænger ikke sammen, mener Dansk Erhverv og Konservative.
Regeringen vil have ledige til at rejse sig fra 'bænken' og tage småjob. Men samtidig gør man det dyrere for chefer at ansætte folk i kort tid. Det hænger ikke sammen, mener Dansk Erhverv og Konservative. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix.


Arbejdsløse skal med pisk og gulerod tage alle de småjob, som de overhovedet kan komme i nærheden af. Det er en af de vigtigste ting i reformen af dagpenge. Men i selv samme reform er der et tiltag, som kan gøre chefer mindre tilbøjelige til at ansætte folk i kort tid.

Det forhold får Dansk Erhverv og Konservative til at protestere.

Kort fortalt handler det om de såkaldte godtgørelses-dage. Eller G-dage som de bliver kaldt i fagsproget. Det er dage på dagpenge, som arbejdsgiveren betaler.

Som følge af reformen af dagpengene skal firmaer betale de første to dage, som en person går ledig efter at have været ansat i 14 dage eller mere.

Det betyder, at for eksempel et vikarfirma skal regne med, at hvis det ansætter en mand til i tre uger at gøre rent, så skal firmaet ikke bare betale løn for de tre uger, men også udgiften til vedkommendes dagpenge de første to dage af ledighed.

Chefer: Modvirker hele tænkningen

Det er ikke særligt smart at belaste arbejdsgiverne med udgiften til G-dage, når nu man gerne vil have dem til at slå småjob op og ansætte arbejdsløse. Det mener man hos arbejdsgiverne i Dansk Erhverv.

- G-dagene modvirker hele tænkningen bag aftalen om dagpenge, hvor man netop ønsker, at ledige i højere grad skal tage job af kortere varighed, siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen.

Minister: Det går i nul

Hos Konservative ser beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov også G-dagene som i modstrid med planerne om at få flere ledige i småjob.

Derfor har han spurgt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) om, hvordan G-dagene vil påvirke beskæftigelsen.

I et svar til Folketinget skriver Jørn Neergaard Larsen (V), at man forventer, at de aftalte G-dage i reformen af dagpengene ikke vil give færre eller flere job.

Jørn Neergaard Larsen skriver om dagpenge-aftalen:

- Der er ikke konkret indregnet en negativ effekt på beskæftigelse ... eller en tilsvarende positiv beskæftigelseseffekt ... Det er lagt til grund, at de to effekter omtrent udligner hinanden.

Minister må genoptage lukket aftale

Konservative kræver G-dagene for ansættelser under tre måneder udfaset, som det blev aftalt i et forlig tilbage i sommeren 2014.

Det får nu som omtalt i Avisen.dk  Jørn Neergaard Larsen til i det nye år at indkalde Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at drøfte G-dage igen.

Hos Dansk Erhverv forstår man ligesom Konservative ikke logikken i, at man med dagpenge-reformen vil bevare G-dage for korte ansættelser og ikke udfase dem som aftalt i 2014.

- Vi står uforstående over for, at man med et pennestrøg dropper udfasningen af G-dagene, siger Stine Pilegaard Jespersen.

Minister: Chefer skal også bidrage

G-dagene kom med i reformen af dagpenge for at få arbejdsgiverne til at påtage sig en del af udgifterne til reformen. I et svar til Folketinget skriver Jørn Neergaard Larsen:

- Hensigten med G-dage er at modvirke, at arbejdsgivere omkostningsfrit kan afskedige og hjemsende medarbejdere, som så kan modtage offentligt subsidierede dagpenge.

- G-dage giver et økonomisk incitament til at forbedre produktions-planlægningen og til at tage højde for de omkostninger, som afskedigelser og hjemsendelser påfører staten via dagpengesystemet.

Godtgørelses-dage

Den 22. oktober blev der indgået et forlig mellem landets tre største partier - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre - om en reform af dagpenge.

En del af reformen handler om de såkaldte godtgørelses-dage. I fagsproget G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.

Et eksempel: Et firma hyrer en mand til at gøre rent i tre uger. Efter de tre uger bliver han arbejdsløs og skal på dagpenge. De første to dage, han er på dagpenge, skal arbejdsgiveren betale udgiften.

I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget inklusive Konservative enige om, at G-dagene for ansættelser kortere end tre måneder skulle udfases. I 2018 skulle de være helt væk.

Med den nye aftale om dagpenge fra oktober har man besluttet at beholde G-dagene. Så arbejdsgiverne skal betale de første to dages dagpenge ved ophør af alle ansættelser på to uger og derover.

De to arbejdsgiver-betalte G-dage skal ifølge aftalen om dagpenge gøre, at statskassen sparer 10 millioner kroner om året.

Man kan læse mere om aftalen om dagpenge her.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.