Hvordan får vi de ledige op af hængekøjen, så de kan komme ud og tjene deres egne penge? I simpel form var det spørgsmålet og udfordringen, da regeringen skød anden runde af de igangværende trepartsforhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgiverne i gang.
’For at sikre virksomhedernes adgang til arbejdskraft og modvirke risikoen for rekrutteringsudfordringer, er det afgørende at ledige er parate til at tage de jobs, der er, ved at være både fagligt og geografisk mobile,' står der i kommissoriet, der var et oplæg til forhandlingerne.
Svære forhandlinger
Men regeringens og arbejdsgivernes konkrete forslag til stramninger har gjort det svært at få forhandlingerne til at flytte sig. Det mener formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, som er med i forhandlingerne.
Det er krav om en geografisk mobilitet, der kan sende en ledig fra Gedser til Skagen til et tidsbegrænset arbejde, strengere sanktioner ved selvforskyldt ledighed og strengere krav om at tage arbejde inden for andre fag end éns eget, oplyser han.
- Den klare og éntydige melding fra fagbevægelsen er, at det kan de lige så godt glemme. Vi har lige strammet kravet til ledige i både beskæftigelses- og dagpengereformen. Vi pisker de ledige rigeligt i forvejen, og så skal de ikke komme luskende til arbejdsmarkedets parter for at opnå de stramninger, de ikke kunne opnå i Folketinget, for at kunne sætte endnu flere blystumper på piskestykkerne, siger Dennis Kristensen.
Danmark blandt de fem skrappeste
En rapport udgivet af den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD i 2015, som rummer de seneste tal på området og ikke tidligere har været omtalt i Danmark, dokumenterer da også, at danske ledige i en international sammenligning går rundt med nogle af de ømmeste rygstykker.
Kravene til arbejdsløse i Danmark er blandt de fem skrappeste i verden, viser OECD-tallene, der har målt på fire krav, som er centrale i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
40 OECD- og/eller EU-lande indgår i sammenligningen, og kun Rumænien, Norge, Polen og Malta har strengere rådighedskrav. Sverige, Tyskland og England, som er lande, vi normalt sammenligner os med, ligger henholdsvis nummer 11, 12 og 15 på listen.
Dennis Kristensen er ikke overrasket.
- Det er ikke på alle områder, at vi behøver at indtage førstepladsen, og det her er et af de områder, hvor jeg synes, vi ligger rigeligt højt, siger han.
DA er ikke imponeret
Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), vil ikke kommentere på igangværende forhandlinger.
Men organisationen har i et debatindlæg i Børsen i maj argumenteret for, at der i et lille land som Danmark er brug for regler med et entydigt budskab om, at man som ledig skal gå efter at få alle job på hele arbejdsmarkedet.
At Danmark i forvejen har så skrappe krav til ledige, at vi giver langt de fleste andre lande baghjul, gør ikke indtryk på DA-underdirektøren.
Rådighedspligten betyder, at en ledige skal
- have bopæl og ophold i Danmark
- være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret
- have oprettet og godkendt et CV, lagt det på www.jobnet.dk og løbende ajourføre det
- kunne overtage arbejde med dags varsel
- aktivt søge alt rimeligt arbejde, som pågældende kan varetage
- deltage i møder og samtaler i a-kassen, jobcenteret eller anden aktør og
- deltage i aktiviteter og tilbud
Kilde: Dagpengekommissionen
UDVID 
- Når man kigger på internationale sammenligninger, skal man se på, hvordan arbejdsmarkedet i øvrigt er indrettet. Rådighedsregler skal ses i sammenhæng med, hvor stærke incitamenter, der er for den enkelte til at arbejde. Hvis alle til enhver tid gjorde det, samfundet gerne ville have dem til, så var der ingen grund til at have rådighedsregler, påpeger han.
Udfordringen, for Erik Simonsen at se, består i at begrænse sandsynligheden for, at vi får mangel på arbejdskraft, og at vi får ledige derhen, hvor jobbene er.
Tilbage til middelalderen
Men hvis det skal strækkes til, at en ledig fra Gedser skal sendes til en uges ansættelse i Skagen og ugen efter til Sønderborg, er vi gået alt, alt for langt. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
- Til sidst ender vi med at betragte arbejdskraft og ledige på samme måde, som man gjorde i middelalderen, hvor frie lønarbejdere blev betegnet som ’omvandrende legemer’. Man kan jo ikke være gift, have familie eller noget som helst, hvis man på skift skal placeres i det ene og det andet sted rundt omkring i landet, mener han.
Kravene til de lediges rådighed er ifølge professoren løbende blevet strammet siden halvfemserne og frem til i dag. Derfor kan der i dag ikke med rimelighed strammes mere, mener han.
- LO er gået med til mange stramninger for at bevare dagpengesystemet, men hvordan er det gået med det? Det er blevet forringet hele tiden. Nu synes jeg, det er på tide, at LO stopper op og siger, at der er strammet nok, siger Henning Jørgensen.
Som de blinde taler om farverne
Direktør i A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk synes, det er velkomment at få slået fast, at Danmark ikke er en oase af dagpenge, hvor man kan gå i exil og være sikker på ikke at blive sendt i arbejde. Men han mener, at de danske rådighedsregler er endnu strammere i en international sammenligning, end OECD-tallene vidner om.
- I modsætning til de andre lande har vi et aktiveringssystem, hvor vi hele tiden kan teste folks rådighed, hvis der er den mindste tvivl om den, påpeger han.
Forslaget om, at selvvalgt ledighed skal være endnu dyrere for den enkelte, end det er i dag, får Verner Sand Kirk til at ryste på hovedet.
- Nogle gange snakker de som de blinde om farverne. I forvejen er det sådan, at hvis du mener, at den arbejdsplads, du er på eller får tilbudt, ikke er et sted, du vil kunne trives, så koster det dig 12.000 kroner at sige fra. Og gør du det to gange, så mister du rettigheden til dagpenge, hvilket er en meget kraftig straf, siger han.
Det har ikke været muligt at få regeringspartiet Venstres kommentar til OECD-målingen.