Sygemeldingerne fra folkeskolelærerne er begyndt at tikke ind efter skoleårets start, og der er overraskende mange i forhold til, at skoleåret kun lige er begyndt. Det fortæller flere lærerkredse til Newspaq.
En rundringning til 14 lokale lærerkredse viser, at seks af dem oplever flere sygemeldinger end normalt. Kredsene kan endnu ikke understøtte udviklingen med tal, men fælles for de seks er, at de noterer sig flere henvendelser.
Eksempelvis kan Vejle Lærerkreds berette, at de i skoleårets første fem uger har modtaget ti stressrelaterede sygemeldinger. Normalt modtager de to-tre stress-sygemeldinger mellem sommer- og efterårsferien, som er en periode på ni uger.
Hos Danmarks Lærerforening bekræfter man tendensen med flere sygemeldinger. Og formand Anders Bondo Christensen understreger, at det bør tages alvorligt.
- Vi bliver simpelthen nødt til at få lavet et fælles, retvisende billede af skolernes muligheder for at løfte den nye reform, siger han til Newspaq.
Han peger på, at skolereformen har medført forringelser for lærernes arbejdsmiljø, hvilket kan give flere syge lærere. Især fremhæver han, at lærerne har for mange lektioner i forhold til den afsatte forberedelsestid.
- Det med, at man hele tiden skal gå på kompromis med de krav, man stiller til sin egen kvalitet i undervisningen, er en kæmpe belastning, siger Anders Bondo Christensen.
På skolerne bemærker de også, at flere kollegaer lægger sig syge. Kirsebærhaven Skole i Valby ved København er en af de skoler, som efter sommerferien har oplevet fire-fem flere sygemeldinger end normalt.
Tillidsrepræsentanten fra skolen, Lasse Tolstrup Jensen, fortæller, at én af sygemeldingerne er en direkte konsekvens af den nye skolereform, der blandt andet har betydet, at lærerne har skullet omstille sig til mange ting på én gang samtidig med, at flere af de praktiske ting, såsom arbejdspladserne, ikke var på plads fra skoleårets start.
Han vil ikke afvise, at det stigende antal sygemeldinger på sigt kan have en negativ indvirkning på resten af lærerstablen.
- Ligegyldig hvilken arbejdsplads man er på, giver sygdom flere arbejdsopgaver til andre. Så helt konkret gør det, at andre bliver mere pressede, forklarer Lasse Tolstrup Jensen.
Og selv om der endnu ikke er tal på lærernes sygefravær efter reformens indførsel, er der grund til at reagere på tendensen, understreger Anders Bondo Christensen.
- Vi bliver nødt til fra centralt hold - ministeren, ministeriet, KL og Danmarks Lærerforening at få lavet en analyse af, hvad situationen med lærernes sygefravær er, for det nytter ikke noget bare at skubbe aben over på skolelederen og sige, at nu må de gøre noget, siger Anders Bondo Christensen.
Undervisningsministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser i stedet til KL.
Men KL er ikke klar til handle på baggrund af den tendens, som Danmarks Lærerforenings og lokalkredsene peger på. Det siger Marianne Brinck-Fischer, som er forhandlingschef i KL.
- Vi kender ikke til, at der skulle være et forøget sygefravær blandt lærerne. Og jeg må sige, at før der er konstateret et problem, synes jeg, det er for tidligt at gå ud og foretage en analyse af det, siger Marianne Brinch-Fischer til Newspaq.
De seks lærerforeninger, som noterer sig flere henvendelser og sygemeldinger blandt medlemmerne, er Københavns Lærerforening, Vejle Lærerkreds, Holbæk Lærerkreds, Aalborg Lærerkreds, Varde Lærerkreds og Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg.
Newspaq
Følgende lokalkredse bekræftede i rundringningen, at de ser en tendens til flere sygemeldinger efter skoleårets begyndelse, end hvad de tilsvarende har oplevet ved andre skoleår.
- Vejle Lærerkreds, Holbæk Lærerkreds, Københavns Lærerforening, Aalborg Lærerforening, Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg og Varde Lærerkreds.
Følgende lærerkredse mente, at det var for tidligt at udtale sig, eller har ikke oplevet en stigende tendens.
- Odense Lærerforening, Aarhus Lærerforening, Gladsaxe Lærerforening, Brøndby Lærerforening, Ishøj Lærerforening, Herningegnens Lærerforening, Skiveegnens Lærerforening og Slagelse Lærerforening.