Er du en af dem, der er ansat af kommunen? Så kan det være, du er mere syg end din ven i det private. Det skriver DR.dk
En optælling i Struer kommune viste, at offentligt ansatte typisk havde 12 sygedage, hvor de private ansatte kun havde syv. Forskellen er altså en hel arbejdsuge.
"Det er en kæmpe forskel," understreger Berit Toft Fiel, der er chefkonsulent i DA.
Socialudvalget i Struer mødes idag for blandt andet at diskutere det skræmmende mønster i sygefraværet.
"Det er bekymrende. Vi er nødt til at se på, om der er en anden kultur i det offentlige end på det private arbejdsmarked," siger Lene Houe, formand for socialudvalget i Struer.
Kilde: DR.dk