Efter sygdomsbombe: Danskerne har ondt af lærerne
Et flertal af danskerne har sympati for de lærere, der føler sig pressede af den nye folkeskolereform og de ændrede arbejdstidsregler. Lærerstanden bliver ikke længere set ned på, mener ekspert.
Undersøgelsen viser, at danskerne godt kan forstå, at man skal diskutere, hvor meget forberedelsestid, lærerne skal have, siger Andreas Rasch-Christensen
Undersøgelsen viser, at danskerne godt kan forstå, at man skal diskutere, hvor meget forberedelsestid, lærerne skal have, siger Andreas Rasch-Christensen Steffen Ortmann/Scanpix


Klynker lærerne ikke bare, når de brokker sig over den nye folkeskolereform og melder sig syge?

Nej, mener et flertal af danskerne. De er overbeviste om, at de lærere, der melder sig syge som følge af ændrede arbejdstidsregler og den nye folkeskolereform, er presset for hårdt og har brug for tid til at vænne sig til de nye forandringer. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

På baggrund af den seneste tids historier om det ekstremt høje sygefravær blandt lærerne er danskerne blevet spurgt om lærernes indsats i forhold til at implementere den nye reform.

65 procent svarer enten, at ’lærerne er blevet presset for hårdt, og at de gør, hvad de kan’, eller at ’al forandring er svær, det skal bare have tid’. En mindre del af danskerne - 26 procent - er dog af den opfattelse, at ’brok og mange sygemeldinger fra lærerne virker som klynk’.

Forståelse for pres

Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College, forklarer, at der historisk altid har været et negativ syn på folkeskolen og lærerne. Nu lader det dog til, at en større gruppe danskere end tidligere viser forståelse for det pres, lærerne arbejder under, mener han.

- Det er interessant at se på den bevægelse. Man har altid talt om lærere som nogle med syv ugers ferie, der gik hjem klokken to. Men mange forældre stod på lærernes side under lockouten. Undersøgelsen viser, at danskerne godt kan forstå, at man skal diskutere, hvor meget forberedelsestid lærerne skal have, siger Andreas Rasch-Christensen.

Undersøgelsen er gennemført ovenpå et efterår, hvor det flere gange er kommet frem, at antallet af folkeskolelærere, der melder sig syge, er steget markant siden reformen, og de nye arbejdstidsregler trådte i kraft i sommer.

På Løjtegårdsskolen i Tårnby Kommune har 18 ud af 62 fuldtidsansatte lærere eksempelvis sagt op, gået på pension i utide eller langtidssygemeldt sig siden sommerferien. Samtidig melder Pædagogisk Vikarbureau, at skolerne har bestilt dobbelt så mange vikarer end normalt, siden reformen trådte i kraft.

- De mange sygemeldinger kan være en protest mod mod omvæltningerne fra lærernes krop og sjæl, siger professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, Niels Egelund.

Forældre bakker op

Ifølge Skole og Forældres landsformand, Mette With Hagensen, afspejler resultaterne i Avisen.dk’s undersøgelse de holdninger, som forældrene reelt har til landets skolelærere.

- Der er stor forståelse for, at det her er svært, og at der har været en stor omvæltning. Der vil altid være nogen, der synes, lærerne skal holde op med at klynke, men det gør mig glad, at to-tredjedele bakker op om lærerne. For det er dem, der står derude i hverdagen, siger Mette With Hagensen.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, supplerer:

- Forældrene er virkelig blevet klar over, at lærerne knokler, og forældrene har oplevet, at de altid har kunnet ringe til en lærer søndag aften. Det har de sat pris på, siger Anders Bondo Christensen, der tilføjer, at han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan respondenter uden direkte tilknytning til folkeskolen kan tage stilling til lærerens arbejdsindsats i undersøgelsen.

Han mener dog, at regeringens og KL’s ’massive mediekampagne for at mistænkeliggøre lærerens arbejdsindsats’ i høj grad har skabt polarisering blandt forældre og borgere.

- Enten er man af den opfattelse, at lærerne ikke laver en skid og har syv ugers ferie, eller også har lærerne leveret en god indsats. Før var der en midtergruppe uden holdning, siger Anders Bondo Christensen.

Vigtig debat

I undersøgelsen placerer omkring 10 procent sig i denne midtergruppe, der svarer ’ved ikke’. Det er ifølge Andreas Rasch-Christensen et udtryk for, at danskerne bekymrer sig om folkeskolen.

- Danskerne synes, at skolen er en vigtig samfundsinstitution. Der er næsten ikke noget, der har fremkaldt så meget debat på de sociale medier i år som folkeskolen. Også blandt folk, der ikke har børn, siger han.

Og den debat er vigtigt understreger Mette With Hagensen.

- Vi skal ikke have som mål, at alle er enige. Det er vigtigt, at folk diskuterer folkeskolen, og hele tiden får modspil. Set fra lærernes synspunkt er det selvfølgelig rart, hvis alle klappede i hænderne. Jeg siger ikke, vi har brug for konflikt – vi har brug for udfordring. Vi skal ikke blive for selvfede, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.