Har du taget en pædagoguddannelse, men har fundet ud af, at større børn måske mere er dig og derfor gerne vil blive folkeskolelærer? Så er det bare synd.

Med det nye uddannelsesloft kan man nemlig ikke længere tage to uddannelser - heller ikke selvom de er nært beslægtede. Og det går særligt ud over bestemte professioner.

Tal fra uddannelses- og forskningsministeriet viser, at det særligt er lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, og socialrådgiveruddannelsen, som folk vælger at søge ind på, efter de har afsluttet deres første uddannelse.

- Debatten om uddannelsesloftet har været meget forfejlet. Det er blevet fremstillet som om, at de studerende bare tager den ene uddannelse efter den anden uden at tænke på, hvad de vil med det. Men det er jo forkert. Det her viser, at folk netop vælger de uddannelser, hvor de har en klar idé om, hvad de vil med det, og hvad det fører til bagefter, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Læs også:

Pædagoger slår alarm: Kommuner svigter de svageste børn

Flest vil være skolelærer og pædagog i anden omgang 

Uddannede pædagoger og folkeskolelærere er typisk dem, som vælger at søge ind på en ny uddannelse. Samtidig er de to uddannelser også blandt de mest populære uddannelser, som studerende vælger at søge ind på som uddannelse nummer to. Det betyder, at mange har en uddannelse med i bagagen, som ligner den, de kommer med.

Og det er et problem, at man ikke længere har mulighed for at tage uddannelse nummer to - også selvom skiftet fra den ene til den anden ikke er særlig stort, som for eksempel fra pædagog til skolelærer, lyder det fra uddannelsesforsker fra Aalborg Universitet Palle Rasmussen.

- Selvom det er et lille skift indenfor et område og en lille udgift økonomisk, fordi man kan få temmelig meget merit, så skal man have en ny eksamen for at få arbejde indenfor det nye felt. Det sætter loven en stopper for og det er problematisk, siger han.

Han bliver bakket op af formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali, som ser den nye lov som en sparemanøvre, der ikke er særlig gennemtænkt.

Læs også:

Danskerne dropper efteruddannelse: Tror de kan få nyt job uden

- Tallene understreger, at den her lov alene handler om at spare nogle penge her og nu. Man har ikke haft nogen som helst fornemmelse af, hvad det er for nogle konsekvenser det kommer til at få både for hele uddannelsessystemet, men i den grad også for vores arbejdsmarked i fremtiden, siger hun.

Færre vil søge professionsuddannelserne

På professionshøjskolen Metropol, hvor unge kan tage netop de omtalte uddannelser, ser man også den nye lov som et kæmpe tilbageslag for professionerne.

- Jeg kan frygte, at en række af de unge mennesker, der søger ind for at blive pædagoger, socialrådgivere, lærere og sygeplejersker i dag, vil tøve med at gøre det fremover, fordi de ikke er 100 procent sikre på, at det er lige det, de skal, siger rektor på Metropol Stefan Hermann.

Læs også:

Sygeplejersken Sara efter 15 hjemmebesøg på én dag: Politikerne har så nemt ved bare at se på

På professionshøjskolen frygter man, at den nye lov vil få flere unge til at vælge universitetet frem for professionsuddannelserne.

- Unge vil gerne holde mulighederne åbne, hvilket de kan med brede uddannelser. Men professionsuddannelserne retter sig mod et ret afmærket erhvervsområde med bestemte funktioner. Derfor tror jeg, at den type uddannelser er mere i fare med den nye lov end de mere generalistprægede og brede uddannelser, som giver adgang til at stort og bredt felt, siger Stefan Hermann.

Svært valg for de unge

Med den nye lov skal de unge vælge rigtigt, første gang de beslutter sig for en uddannelse. Men det er meget at kræve af de unge, siger Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet, som ikke forstår det økonomiske incitament i loven. Særligt når nu tallene viser, at de fleste vælger en uddannelse nummer to, som er beslægtet med den uddannelse, de har i forvejen.

- På det tidspunkt man vælger uddannelse, er det svært at overskue, hvad man egentlig fungerer med. Nogen mener, at det er en luksus, og man må betale sig fra at videreuddanne sig. Men jeg vil omvendt sige, at det her er en begrænset efteromkostning, som det offentlige giver for, at nogen fungerer godt i det job, de i sidste ende skal have, siger Palle Rasmussen.

Læs også:

Søren Pind får hug for 'spekulations'-kommentar: "Dybt mystisk"