Neergaard: Det danske kontanthjælpssystem er det mest generøse
Der er blevet længere mellem, hvad en gennemsnitsdansker tjener, og hvad kontanthjælpsmodtagere får.
- Det, vi skylder de unge, er at få standset fødekæden til kontanthjælp. Det starter i folkeskolen ved, at vi sender dem ud, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, sagde ministeren.
- Det, vi skylder de unge, er at få standset fødekæden til kontanthjælp. Det starter i folkeskolen ved, at vi sender dem ud, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, sagde ministeren. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/arkiv/Scanpix


En ny rapport afslører, at kontanthjælpsmodtagere igennem en årrække er blevet sat bagud i forhold det gennemsnitsdanskeren tjener.

Rapporten, der er lavet af Rockwoll Fondens Forskningsenhed, viser også, at de danske kontanthjælpsmodtagere fortsat har stor købekraft sammenlignet med nabolandene.

Et dansk par med skolebørn har 61 procent mere at købe for i forhold til svenskere i samme situation, viser rapporten.

Og det var beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), ikke sen til at pointere i forbindelse med præsentationen af rapporten mandag eftermiddag.

- Jeg hæfter mig ved, at det danske kontanthjælps-system uden konkurrence er det mest generøse, og at gevinsten ved at arbejde er ganske beskeden, sagde Jørn Neergaard Larsen.

Han lagde vægt på, at de mange, der går på pension de kommende år, gør det endnu mere vigtigt at få flere i arbejde.

- Det, vi skylder de unge, er at få standset fødekæden til kontanthjælp. Det starter i folkeskolen ved, at vi sender dem ud, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, sagde ministeren.

Intet at misunde

Formand for socialrådgiverne, Majbrit Berlau, deltog også i debatten. Hun sagde, at i debatten fremgår det ofte som om mange finder det meget attraktivt at komme på kontanthjælp.

- Men jeg har aldrig mødt en eneste, der ønskede det. Der er intet misundelsesværdigt ved at være på kontanthjælp, siger hun.

Det var beskæftigelsesministeren enig i.

- Jeg er enig i, at der er ingen, der ønsker at komme ind i det system. Det er noget, man bliver trukket ind i.

Majbrit Berlau bad politikerne huske, at der er en gruppe, der på grund af helbred eller sociale problemer ikke kan finde arbejde som reaktion på de lavere ydelser.

- Jeg ønsker at politikerne diskuterer, hvilke konsekevenser den slags stramninger har for dem, som ikke kan handle på det, siger Majbrit Berlau.

Danmark i top

Pernille Rosenkrattz Theil (S) advarede mod at bruge tallet fra rapporten om at hver femte er på overførselsindkomst, til at vise, at der er færre på arbejdsmarkedet i Danmark end i andre lande.

- Danmark er i toppen hvad angår antallet af personer på arbejdsmarkedet. Men i andre lande forsørger familierne bare selv dem, der ikke arbejder, siger hun.

Hun pegede på, at undersøgelser viser, at hvis man sænker de offentlige ydelser, så følger lønnen med.

- Der er den sammenhæng. Og som socialdemokrater vil vi gerne holde lønningerne oppe, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.