26 timers undervisning om ugen er en hjørnesten i den reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen præsenterede i dag.
Men som fundament for den hjørnesten ligger vinterens overenskomstfornyelse for de statsansatte, som slog en streg over de arbejdstidsregler, som krævede en fast mængde forberedelse for hver undervisningstime.
Det bekræfter børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
"Med de arbejdstidsregler, der er nu, har vi fået bedre mulighed for at organisere arbejdet på erhvervsskolerne," siger hun.
Ledelsen må lægge kabalen
Lærernes fagforeninger og erhvervsskolernes organisation har i dag udtrykt højlydt bekymring for, at kravet om mere undervisning enten betyder uforberedte lærere eller en eksplosion i overarbejde.
Christine Antorini understreger, at det er op til erhvervsskolernes ledere at sikre, at eleverne fremover får både mere og bedre undervisning.
"Det er jo fuldstændig den samme diskussion, som med Folkeskolen. Det er en ledelsesopgave, alt efter hvilke elever, hvad det er for nogen undervisningsforløb og hvordan de skal tilrettelægges. Og der må man sige, at det er et lokalt råderum, hvordan man ønsker at organisere det," siger hun.
300 millioner til efteruddannelse
Ministeren understreger, at regeringen agter at afsætte 300 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne.
Hun deler dog ikke fagforeningernes bekymring for, at mindre forberedelse er lig dårligere undervisning.
"Det skal altid være en lokal ledelsesopgave, hvordan man udfylder de undervisningsopgaver, der er. Men vi synes, det er en god ide, at der bliver mere tid mellem lærer og elev, og at undervisningsdelen dermed bliver hævet lidt. Men det betyder jo ikke, at lærerne skal arbejde mere end alle andre," siger hun.
I 2001 søgte omtrent hver tredje ung ind på en erhvervsuddannelse efter Folkeskolen - i dag er det kun 18 procent.
Samtidig dropper op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne fra undervejs.
Med en reform af erhversuddannelserne vil regeringen løfte kvaliteten, mindske frafaldet og sikre en søgning på 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.
Regeringen ønsker:
- Strammere adgangskrav - de unge skal have minimum 2 i dansk og matematik, men får mulighed for dispensation gennem samtale eller optagelsesprøve.
- Færre indgange til grundforløbet og et basisår, hvor eleverne får bedre tid til at vælge studieretning.
- Mindst 26 timers undervisning om ugen. I dag er gennemsnittet 23 timer.
- Flere højniveaufag.
- Opdeling af unge og voksne studerende i to spor.
- Udbredelse af kombinationsuddannelsen EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med det almene gymnasium.