”Men hun har ødelagt mit Lego hus,” siger Stella på otte et halvt med en stemme, der er faretruende tæt på at skifte til gråd.
”Nej, jeg legede bare med det,” siger lillesøster Emily på seks. Hun råber lidt højere og mere skingert for at overdøve sin søster.
”Hey, nu tager vi det lige helt roligt,” siger far Merlin P. Mann med rolig og bestemt stemme.
Episoden er hurtig afblæst, og interviewet, der kører samtidig med madlavning, fjernsynet, en legekammerat der bliver hentet, æbler der skal snittes og borddækning, kan fortsætte.
Klokken nærmer sig ulvetime hos familien Mann i det indre København.
Her bor Heidi og Merlin P. Mann med deres fire børn – Stella, Emily og tvillingerne Alice og Billie på tre et halvt.
Heidi arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen på alle tider af døgnet som assistance koordinator på en alarmcentral for rejseforsikring, mens Merlin P Mann er forfatter og styrer sin egen arbejdstid.
Den går ofte fra 9-16, med mindre han holder foredrag eller arbejdsrejser - noget der til tider kræver, at han er væk fra hjemmet flere dage af gangen.
Familien tæller også en voksen søn. Han hjælper sommetider med at hente de små søskende.
Fleksible arbejdstagere kræver fleksible institutioner
De er én ud af mange danske familier, der dagligt kæmper med at få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.
"Sidste vinter havde vi en periode på et par måneder med rigtig meget sygdom. Der var ikke én dag, hvor alle børnene kunne afleveres. Hver eneste dag var der mindst et sygt barn," fortæller Merlin P. Mann.
De hører igen og igen politikerne tale om, at alle skal være mere fleksible på arbejdet. De arbejder selv svingende arbejdstider, men samfundet følger ikke med, når behovet går den anden vej, mener parret.
Sygedagene er et eksempel. Et andet er pasningsmulighederne.
”Vi er heldige at have vores børn i en af Danmarks få døgnåbne institutioner. Det betyder, at vores børn har mulighed for at spise aftensmad eller sove på institutionen, når jeg arbejder skæve tidspunkter," siger Heidi P. Mann.
Det er ikke fordi børnene tilbringer flere timer i institutionen end andre børn, det er mere et spørgsmål om, hvornår der er behov for pasning, fortæller hun.
"Det er livsvigtigt for vores familie at have den institution, hvor børnene kender rutinerne og de voksne. Det giver tryghed og ro i vores situation, hvor hver eneste dag er benhård logistik for, at korthuset ikke ramler.” siger hun.
Politifolk, sundhedspersonale, togpersonale, detailansatte, journalister og selvstændige. Listen er lang over faggrupper, der hver dag arbejder på skæve tidspunkter. Derfor skal samfundet følge med, mener hun.
”Hvis arbejdsmarkedet skal være fleksibelt, og vi skal arbejde skæve tidspunkter, så skal samfundet følge med. Arbejdsgiverne vil gerne have os, når vi er effektive, og vi kan arbejde. Men når det skranter lidt, og børnene bliver syge, så vender den good-will hurtigt,” siger Heidi.
Mindre arbejde når børnene er små
Familien så gerne, at arbejdstiden kunne jongleres rundt: Mens poderne er små, kan der arbejdes mindre, og omvendt lægges flere timer på jobbet, når børnene er mere selvkørende.
”Hvis arbejdstiden var fleksibel, ville det sende et signal til børnefamilierne om, at ’ja, vi ved godt, at i knokler’, og der ville være bedre balance mellem arbejde og familie. Den omsorgsindsats, som børnefamilierne lægger i hjemmet, skal anerkendes og honoreres”, siger Merlin P Mann.
Han pakker tre bugnende fyldte indkøbsposer ud.
Imens fortæller han om en af familiens helt store forhindringer i den daglige trummerum: Turen op ad trapperne til lejligheden på 5. sal.
"På de dårlige dage tager turen tre kvarter," siger han.
Koncentrationen falder nemt for børnene, der enten slås på vej op ad de mange trapper, tager overtøjet af for tidligt, løber i hver deres retning eller har et lille tisse-uheld på trappen.
”Jeg er ret sikker på, at vores naboer ikke er super glade for det daglige projekt op af trapperne,” fortæller Heidi P Mann med et smil.
”Vi elsker skærme herhjemme”
Også diskussionen om barsel når at komme på dagsordenen, før familien skal spise.
”Hvorfor skal kvinden egentlig tvinges til at tage barsel?" spørger Merlin P. Mann.
Han kan ikke forstå, hvorfor mænd og kvinder ikke har samme rettigheder, når det kommer til at tage sig af familiens børn.
"Vi så gerne, at noget af tiden blev øremærket til mænd. Så ville respekten for omsorgsarbejdet stige, fordi mændene simpelthen får direkte berøring med det arbejde,” siger Merlin P. Mann.
To gange halvanden time
Men et af de største problemer er manglen på tid, siger han.
Han viser kalenderen på sin smartphone frem.
Røde, blå, gule og grønne streger på skærmen viser alt fra børnenes legeaftaler, fritidsaktiviteter, forældremøder i institutionen, om det er Merlin P Manns tur til at købe ind og hans arbejdsaftaler.
Siden nytår har parret haft to aftaler med hinanden i kalenderen. Begge af omkring halvanden times varighed.
”Al fritid er suget væk. Min omgang med voksne er stort set væk. Familielivet tager en meget stor del af vores liv. Men vi elsker vores unger og ville ikke ønske det anderledes,” siger Merlin P. Mann.
Der findes dog én praktisk hjælper, som familien altid har ved hånden.
”Vi må bare erkende, at vi elsker skærme herhjemme,” siger han med et ekstra tryk på elsker.
”Det giver et nødvendigt break, at vi nogle gange kan parkere børnene foran en tegnefilm eller med et spil. Både når vi skal have tid til at lave aftensmad, men også for børnene, der har været i gang hele dagen og har brug for at koble af et øjeblik,” siger Merlin P. Mann.
6:00: Forældrene står op og begynder at lave morgenmad. Børnene kan lide forskellige retter til morgen, så der er forskellige menuer.
6:30: De største børn vækkes.
6:45: Tvillingerne vækkes.
7:45: Familien kommer ud af døren. Forældrene deler sig op, og eksempelvis cykler Heidi med de store og Merlin med de små.
Formiddag: Hvis Heidi først møder på arbejde kl. 14 bruger hun formiddagen på indkøb, oprydning og at forberede aftensmad.
16:00: Merlin henter alle fire børn selv – og det er ikke sjovt at koordinere overtøj, toiletbesøg og skoletasker alene. På gode dage henter forældrene et sæt børn hver.
16:15-17:30: Familien kommer op af trapperne og ind i lejligheden. Nu står den på lektier, at lege og se fjernsyn.
17:30-18: Spisetid. Helst spiser familien sammen, men nogle gange går det op i hat og briller, hvis sulten ikke er stor nok eller andet. Herefter bliver der igen spillet spil på Ipads, leget og lavet lektier.
19:30-20: Børnene puttes. Der er ofte ikke overskud til to gange godnat læsning, så de store kommer ind til tvillingerne, og alle får læst højt sammen.
20:15: Merlin bliver med tvillingerne, til de sover – og får ofte selv en lille morfar-lur.
20:30: Børnene sover, og Merlin laver madpakker til dagen efter. Forældrene snakker om logistikken for næste dag. Der lægges en plan: Hvem henter, køber ind og laver mad?
21:00-22: Forældrene dratter om i sofaen.
22:30: Sengetid
Når der er syge børn, forældremøder, børnefødselsdage, legeaftaler eller en cykel, der er punkteret, skal dagsprogrammet lægges helt om.