Når en pædagog, skolelærer eller sygeplejerske segner om af stress, er det ikke medarbejderens skyld.
Skurken er den såkaldte New Public Management (NPM), som den offentlige sektor blev underkastet fra halvfemserne for at gøre op med ineffektivitet og overforbrug.
For med det smarte ord fulgte der kontrol, målinger og dokumentationskrav, der har efterladt de ansatte foran en computerskærm i færd med at dokumentere det arbejde, de af samme grund har alt for lidt tid til at udføre, siger Ib Ravn til Ugebrevet A4.
Råber og taler grimt
Dét trækker for meningen med arbejdet ud af de offentlige medarbejdere, mener Ib Ravn, der er lektor og Ph.D. på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i ledelse og voksnes læring og kompetenceudvikling.
- Sygeplejersken kan have nok så mange ambitioner om at være med til at redde liv og forbedre livskvaliteten for patienter og pårørende, hvis virkeligheden er et kaos af dårlig organisering, råben og talen grimt til hinanden, et virvar af opgaver, fraværende ledelse og en elendig mødekultur, siger Ib Ravn.
Han mener kort og godt, at New Public Management stort set skal fjernes fra jordens overflade.
- Det meste af New Public Management skal rulles tilbage. Vejen frem er mening og ordentlig ledelse, mener Ib Ravn.
Underskud på meningskontoen
Arbejde i den offentlige sektor er ellers født med mening og har traditionelt tiltrukket medarbejdere, der gerne vil være noget for deres medmennesker.
Det er her, velfærdssamfundets pleje, omsorg og undervisning udfolder sig. Men et stærkt stigende antal offentligt ansatte er over de seneste årtier blevet skuffet i deres ambitioner om at kunne gøre en forskel, påpeger forskeren.
Men der er ikke plads mening, når tiden går med kontrolhysteri.
- Folk mistrives og bryder sammen, fordi de gerne vil have et meningsfyldt arbejde, og det har de ikke nu. Ansatte med stress og udbrændthed har sandsynligvis underskud på meningskontoen, siger Ib Ravn.
Flere penge hjælper ikke
Og det hjælper ikke at sende flere penge, som ellers har været mantraet fra de faglige organisationers side.
- Jeg kan godt forstå, at den offentlige sektor og de faglige organisationer kæmper for flere ressourcer. Alle skal have ordentlige arbejdsvilkår. Men samtidig skal man også agere optimalt og arbejde intelligent indenfor de rammer, der nu engang er. Og mening opstår, når man deltager i et organiseret fællesskab, der sammen udretter noget, som ingen kunne hver for sig, og som skaber værdi for borgerne, siger han.
Han peger i stedet på fire forudsætninger, der skal være til stede, hvis meningen skal tilbage i arbejdslivet.
Ingen af dem giver isoleret set mening – det er i samspillet mellem de fire, at meningen opstår: