Kommunale tilbud til krigsveteraner: "Spild af offentlige ressourcer"
Mange krigsveteraner får intet ud af den hjælp, de bliver tilbudt af kommunen.
Flere end 40.000 soldater på landsplan er vendt hjem med ubehagelige oplevelser fra krig ude i verden og mange kan ikke bruge den hjælp, de får af kommunen, til noget.
Flere end 40.000 soldater på landsplan er vendt hjem med ubehagelige oplevelser fra krig ude i verden og mange kan ikke bruge den hjælp, de får af kommunen, til noget. Arkivfoto: Scanpix


Soldater, der har været i krig, har ofte svært ved at finde tilbage til en almindelig hverdag hjemme i Danmark. Og deres hverdag bliver ikke lettere af, at de kommunale sagsbehandlere ikke forstår deres problemer. Det oplyser DR Nordjylland.

Flere end 40.000 soldater på landsplan er vendt hjem med ubehagelige oplevelser fra krig ude i verden. For Nordjylland er tallet 4000. En stor del af dem kæmper i dag med psykiske problemer.

Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) dukker ofte op flere år efter hjemsendelsen, og først her bukker soldaten under. Den situation har mange kommuner svært ved at håndterer, og sygemeldte krigsveteraner får intet ud af den hjælp de danske kommuner tilbyder.

Birk Engemann fra Storvorde ved Aalborg har været i forsvaret siden 1987 og har været udsendt otte gange til Balkan, Afrika og Afghanistan. Pludselig en dag i 2013 brød den benhårde oversergent sammen.

- Det eneste jeg har brug for nu er fred og ro, forklarer Birk Engemann.
Han er i dag sygemeldt og skal derfor følge Aalborg Kommunes jobtræningsprogram, men det går på ingen måder gnidningsfrit.

- Min sagsbehandler er sød og rar, men hun forstår ikke min situation, siger han frustreret efter at have opgivet at gennemføre flere jobtræningstilbud og kurser.

Hver gang et jobtræningstilbud eller et kursus mislykkes, bombes Birk Engemann tilbage psykisk.

Birk Engemann er langt fra alene, siger Gert Jensen, der er næstformand i Veteranhjem Aalborg, og som er i daglig kontakt med eks-soldater.

- De offentlige instanser koster dem rundt fra det ene ligegyldige jobtræningstilbud til det andet. Det er spild af offentlige ressourcer, siger han til DR Nordjylland.

Gert Jensen kalder det eksempelvis horribelt, at en eks-soldat sendes på skolebænken i et trangt klasselokale, når han absolut ikke kan overskue at være tæt på flere mennesker ad gangen.

- Den rigtige behandling af PTSD er fred og ro, understreger Gert Jensen.

Dilemmaet er anerkendt i seks danske kommuner. De seks er Slagelse, Vordingborg, Frederiksberg, Herlev, Assens og Viborg, der alle har ansat en koordinator i deres forvaltning, der specielt tager sig af veteranernes udfordringer.
Den første kommune var Slagelse Kommune, der ansatte Heidi Anita Stentoft for fire år siden.

- Jeg er bisidder for de veteraner, der skal have hjælp i kommunen, fortæller Heidi Anita Stentoft, der selv er socialpædagog og som privat har boet sammen med en veteran i otte år.

Hun løfter pegefingeren, hvis kommunen presser soldaten for hårdt, og er samtidig kontaktperson til kaserner. I sin funktion har hun på de fire år hjulpet 150 tidligere soldater.

I Aalborg Kommune besluttede man i 2012 politisk at droppe tanker om en decideret veteranpolitik. Begrundelsen var, at der dengang kun var registreret 12 veteraner i det kommunale system. I stedet blev en gruppe rådgivere efteruddannet på syge- dagpengeområdet til at tage sig af sager med veteraner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.