I fire perioder lagde den nu 20-årige elektrikerlærling Christian fra Vejen i Sydjylland kræfterne i, mens han var ude i praktikophold hos lokale installatører. Han håbede, han kunne vise, at han var god nok til at få en aftale om at blive uddannet i en af virksomhederne.
Faktisk havde han fået en fast uddannelsesaftale i en helt anden virksomhed, da han blev færdig blev grundforløbet på Teknisk Skole i Esbjerg. Men den var blevet opsagt efter tre måneder, fordi virksomheden ikke havde nok at lave.
Desværre
Derfor var han endt i skolepraktik, og derfra havde han selv fået kontakt til de fire praktiksteder. Men de resulterede heller ikke i noget længerevarende ophold. Uanset hans anstrengelser fik han efter et stykke tid at vide, at de ikke kunne bruge ham.
- Det var værst i den virksomhed, hvor jeg endte med at være i otte uger. Mesteren sagde hele tiden, at det godt kunne være, de kunne bruge mig, men at vi lige skulle se tiden an et par uger mere.
’Han havde bare brug for en ekstra hånd’
- Jeg arbejdede med at trække kabler i en pumpestation, og da det arbejde var færdigt, fik jeg at vide, at jeg ikke fik noget. Jeg følte, at han hele tiden havde vidst, at han ikke ville give mig en læreplads, men bare havde brug for en ekstra hånd, fortæller Christian, der dengang var 18 år.
Dét Christian ikke vidste var, at han slet ikke måtte arbejde under praktikopholdene. Der var tale om såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Det er et forløb på op til tre måneder, hvor arbejdsgiverne ikke betaler til lærlingen, der kun får praktikydelse fra skolen.
Misbrug
Meningen med ordningen er at skabe kontakt mellem virksomheder og erhvervsskoleelever, der i første omgang har haft svært ved at finde en læreplads. Lærlingen må ikke deltage i det daglige arbejde under opholdet.
Men fagbevægelsen mener, at arbejdsgiverne misbruger ordningen til at skaffe sig gratis arbejdskraft, og at det er grunden til, at brugen af VFU er eksploderet de seneste år samtidig med, at antallet af ordinære uddannelsespladser er faldet.
Troede det var som at være i lære
Den kritik støttes af Christians historie.
- Jeg troede, det var ligesom at være i lære. At jeg bare skulle ud og vise, hvad jeg kunne og sådan. Skolen havde også sagt, at det skulle være ligesom at være lærling, men at jeg ikke måtte arbejde over, fortæller Christian, der under sine praktikophold også kørte rundt med hvidevarer.
’Nu får jeg selvfølgelig også løn’
I dag er han på fast lærlingekonkrakt i en helt femte virksomhed og har måske stadig svært ved at se problemet i det, han blev brugt til.
- Det var sådan noget nemt arbejde, jeg lavede. Noget, som alle kan. Og det er jo ikke anderledes end nu, hvor jeg også tager på kundebesøg og så videre. Men nu får jeg selvfølgelig også en lærlingeløn, overvejer han.
Christian hedder noget andet, men vil helst ikke stå offentligt frem med noget, der kan opfattes som kritik af de lokale installatører. Han har endnu et halvt år tilbage af sin læretid og har sin fremtid at tænke på. Hans identitet er Avisen.dk bekendt.