Fagboss raser over arbejdsgiveres misbrug af unge: "Noget svineri!"
En ordning med gratis lærlinge i virksomheder er eksploderet i el-branchen i løbet af de sidste fem år.
Af Michael Bræmer
MERE
Antallet af el-lærlinge, der kommet ud i praktik, som er gratis for virksomhederne, er mere end tredoblet på fem år.
Antallet af el-lærlinge, der kommet ud i praktik, som er gratis for virksomhederne, er mere end tredoblet på fem år. Foto: Carl Redhead, Scanpix


I løbet af de sidste fem år er arbejdsgivernes misbrug af unge i elbranchen eksploderet.

Det mener formanden for elektrikernes fagforening Dansk El-forbund, Jørgen Juul Rasmussen. Han reagerer på baggrund af en opgørelse, som forbundet har lavet af uddannelsesaftaler i branchen i perioden 2010-2015.

Aftaler om såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU) er i perioden vokset fra et omfang på 293 i 2010 til 1.389 i 2015. Det er mere end en tredobling - og opgørelsen for 2015 gælder endda kun aftaler, der er indgået til og med oktober.

Gratis for virksomheden

VFU er en ordning, der gør det muligt for erhvervsskoleelever, som ikke har kunnet få en almindelig praktikplads og derfor er på et praktikcenter, at komme ud i en virksomhed i tre måneder.

I den periode kan virksomhed og elev se hinanden an og forhåbentlig blive enige om et uddannelsesforhold. Eleven er gratis for virksomheden, men må til gengæld ikke arbejde.

"Dybt bekymrende"

Men den regel overholdes ikke, mener Jørgen Juul Rasmussen. Som han ser det, skyldes ordningens succes netop arbejdsgivernes udnyttelse af elevernes gratis arbejdskraft.

- Udviklingen er dybt bekymrende. Især fordi vi samtidig ser et fald i antallet af de gode, gamle og klassiske lærlingeuddannelser. Det er noget svineri, og det udgør en unfair konkurrence i forhold de til de installatører, der ansætter almindelige lærlinge og betaler lærlingeløn i henhold til overenskomsten, mener el-formanden.

Lever ikke op til formålet

Mens antallet af VFU-aftaler er mere end tredoblet fra 2010 til 2015, er antallet af ordinære uddannelsesaftaler samtidig faldet fra 777 til 560, viser El-forbundets opgørelse.

For Jørgen Juul Rasmussen understreger faldet, at VFU skal skrues anderledes sammen, hvis ordningen skal forhindre misbrug og leve op til sit oprindelige formål: At fremme oprettelsen af praktikpladser.

- Ideen om, at unge og virksomheder lige skal kunne se hinanden an, er udmærket. Men ingen går jo rundt med hænderne i lommen i tre måneder. Der skal maksimalt være tale om en periode på 14 dage, og der skal en lovændring til hurtigst muligt, mener han.

"Helt ude i hampen"

Jørgen Juul Rasmussen appellerer samtidig til samfundssind og selvjustits blandt arbejdsgiverne.

- Danmark skal leve af dygtig arbejdskraft. Men det kræver, at arbejdsgiverne tager unge i helt almindelige uddannelsesaftaler og lader være med at bruge dem som et konkurrenceparameter, mener han.  

I el-installatørernes organisation, Tekniq, er underdirektør Tina Voldby, på linje med sin normale modpart:

- Det omfang, VFU-ordningen har fået, ser underlig ud og vidner på ingen måde om en fornuftig brug af ordningen. Det er helt ude i hampen. Vi får ind for, at virksomhederne laver fulde og hele uddannelsesaftaler med deres elever, fordi det sikrer den bedste kvalitet, fastslår hun.

"Vores medlemmer er opmærksomme"

Tina Voldby kan godt se værdien i en ordning, der åbner døre for elever, der har brug for ekstra hjælp til at finde en praktikplads. Men ifølge hende er der afgjort behov for at forkorte perioden af VFU’en. Hvis den ender på 14 dage, som El-forbundet foreslår som maksimum, er det fint med hende.

I forhold til Jørgen Juul Rasmussens opfordring til selvjustits melder Tina Voldby imidlertid pas.

- Hvis jeg var vidende om bestemte virksomheder, der gør sig skyldig i misbrug, havde jeg foretaget selvjustits. Det er jeg ikke. Men jeg ved, at vores medlemmer i de lokale uddannelsesråd er meget opmærksom på problemet og griber hårdt ind, hvis de får kendskab til virksomheder, som hele tiden får VFU-elever ud uden at ansætte nogen i fulde aftaler bagefter, siger hun.

Alle betaler

VFU’en finansieres kollektivt af arbejdsgiverne via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), uanset om de bruger den eller ej.

I et nyligt svar til det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby fremgår det, at udgiften for AUB for den virksomhedsforlagte undervisning er cirka 65 millioner kroner årligt.

Dertil skal lægges en udgift på 31 millioner kroner for staten, fordi den betaler halv taxameter til skolerne, selv om eleverne er i VFU. Sammenlagt koster ordningen altså knap 100 millioner kroner årligt.

Nyt for Venstre

I regeringspartiet Venstre er man imidlertid ikke klar over, at begge parter på arbejdsmarkedet finder de penge givet dårligt ud.

- Det er nyt for mig. Men der er ingen tvivl om, at jeg på baggrund af det, du siger, vil grave mig ned i det her og se, hvordan det hænger sammen. Vores interesse er den bedst mulige uddannelse, og ingen har interesse i misbrug, så det er noget, vi skal hold øje med, siger partiets ungdomsuddannelsesordfører, Peter Juel Jensen.   

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.