Det er ikke noget særsyn, at danske feltpræster deltager aktivt i krigshandlinger i militærlejrene i den krigshærgede Helmand Provins.
Det har nemlig været fast praksis i de fremskudte lejre, at feltpræster udstyret med automatvåben og granater tager del i krigshandlinger, når Taliban angriber lejrene.
"Virkeligheden er sådan, at alle hjælper til - også feltpræsten, når en lejr er i alarmberedskab eller under direkte angreb, siger Mads Silberg, der er kaptajn i hæren.
Præst bevæbnet med karabin og granater
Som Avisen.dk har fortalt i den seneste uge kritiserer eksperter i humanitær folkeret feltpræst Victor Greve for at overtræde Genève Konventionerne, fordi han kastede med en hjemmelavet bombe mod Taliban og stod vagt bevæbnet med en karabin (automatvåben) og håndgranater.
Læs dramatiske detaljer fra feltpræstens dagbog her
Både karabin og håndgranat er standardudrustning, når feltpræsten er med til at stå vagt, siger kaptajnen, der var i Afghanistan i samme kompagni som feltpræst Victor Greve.
Bløder og sveder med soldaterne
"Hvis man er uenig med den måde, som feltpræsterne forvalter deres virke på, når de er indsat sammen med kæmpende enheder - lever og dør, græder og ler, bløder og sveder sammen med soldaterne - skal man overveje, om feltpræsterne overhovedet skal være der," siger Mads Silberg.
Han tilføjer, at fjenden er iskold overfor danske regler og værdier.
Seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, vil ikke kommentere den konkrete sag. Men generelt mener han, at feltpræsterne er galt afmarcherede, når de påtager sig kampsoldaters job.
Konstabel: Præsten skal tage en tørn
"Hvis en feltpræst affyrer et automatvåben i et angreb mod fjenden eller på andre måder deltager direkte i krigen, kan han retsforfølges for det ved en dansk domstol", vurderer Peter Vedel Kessing.
Læs flere argumenter fra eksperter her
Avisen.dk har talt med en række soldater, der uafhængigt af hinanden bekræfter kaptajnens oplevelser. En af dem er Anton Piil Tarding, der var udsendt i 2010.[pagebreak]
Han forventer på lige fod med sine soldaterkammerater, at feltpræsten kæmper med, når Taliban kommer for tæt på.
"Jeg har ingenting imod, at en feltpræst hjælper soldaterne med at forsvare lejren. Præsten er en del af fællesskabet, og det er okay, at han også tager en tørn, når det bliver varmt i lejren," siger konstabel Anton Piil Tarding.
Kaptajn Mads Silberg er enig:
Ikke 'en enlig svale'
"Når man lever under konstant trussel for sit liv, så er alle der for hinanden, hele tiden. Du er jo med til at forsvare både lejren, dit eget og dine kammeraters liv, så det er helt naturligt - også for feltpræsten - at deltage," mener kaptajnen.
Det er biskop Peter Skov-Jakobsen, der har tilsynspligten med præsterne. Han var meget forbløffet, da sagen om feltpræst Victor Greve kom frem.
"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at andre feltpræster har gjort noget, der kommer i nærheden af, hvad der står i dagbogen," sagde Peter Skov-Jakobsen.
I dag er biskoppen mere fåmælt om sagen:
"Først når jeg har fået klarhed om detaljerne i sagen, er der basis for at træffe en afgørelse om, hvad der videre skal ske i sagen," lyder hans eneste kommentar.
Læs biskoppens mening om krigeriske feltpræster her
Hærprovsten er tavs
Avisen.dk har gennem flere dage forsøgt at få fat i hærprovst, Thomas Beck, der uddanner og rekrutterer feltpræster, som skal på international mission.
Men han har ikke fundet tid til at besvare henvendelserne.
Redaktionen ville gerne have spurgt ham, hvorfor han har tilladt, at feltpræsterne har deltaget aktivt i krigshandlinger, når der står i både Forsvarets bestemmelser og Krigens Love, at det er forbudt for non-kombattanter som Victor Greve.
Skriv til Avisen.dk, hvis du kender til en feltpræst, der har affyret sit våben?