Integrationsydelsen rammer danskere med udenlandsk ægtefælle
Trods et helt liv her i landet kommer ægtefæller og samlevende til personer med udenlandsk baggrund også på integrationsydelse.
Den nye integrationsydelse trådte i kraft 1. juli som en del af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) og integrationsminister Inger Støjbergs (V) asylstramninger.
Den nye integrationsydelse trådte i kraft 1. juli som en del af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) og integrationsminister Inger Støjbergs (V) asylstramninger. Foto: Scanpix/arkiv


"Myndighedschikane" og "tilknytnings-diskrimination".

Sådan lyder den hårde dom over en regel i regeringens nye lov om integrationsydelse, der betyder, at det for en dansker kan koste dyrt at have en ægtefælle, der ikke har boet i Danmark de seneste syv ud af otte år. 

Det fremgår af beregningsregel bag integrationsydelsen, som Udlændinge-, integrations- og boligministeriet har fremsendt til Avisen.dk.

Den 42-årige kontanthjælpsmodtager Janni Sommer Poulsen fra Hedensted kender alt til den særlige regel. Hun fik tidligere på året et brev om, at hun skal på integrationsydelse, selvom hun er pæredansk og ikke har boet udenfor Danmark.

Ifølge ministeriet er årsagen, at hendes mand er fra Cameroun og falder ind under reglerne for integrationsydelse. Og er man gift eller samlevende med en person på integrationsydelse, nedsættes ens egen uddannelseshjælp eller kontanthjælp, sådan at parret tilsammen får, hvad den ene før fik i kontanthjælp – dog mindst to gange integrationsydelse.

Føles som en hetz

Det betyder, at Janni Sommer Poulsen nu får 6.200 kroner mindre, end da hun var på kontanthjælp.

- Det føles som en hetz. Jeg har boet her altid, men sættes ned i kontanthjælp, fordi jeg er gift med en udlænding. Prøver de at få os til at rejse ud?, siger Janni Sommer Poulsen, der er mor til tre børn.

Kirsten Ketscher er professor i socialret på Købehavns Universitet, og hun har stor forståelse for Janni Sommer Poulsens oplevelse af at føle sig hetzet. Hun kalder både overflytningen til integrationsydelse og selve sprogbrugen i brevet for myndighedschikane. 

- Myndighedchikane er en optræden med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Det mener jeg, der er tale om her, siger hun.

Cirka 2.600 danske statsborgere, vil fra 1. juli modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Det skønner Udlændinge-, integrations- og boligministeriet 

 

UDVID

"Diskriminering"

Ministeriets beregningsregel betyder, at det for et kontanthjælpspar med børn - hvor den ene nu kommer på integrationsydelse - gælder, at den anden ryger med, således at parret går fra 29.000 før skat til 16.800. Selvom den ene har haft bopæl i Danmark hele sit liv.

Kirsten Ketscher mener, at den regel er såkaldt tilknytningsdiskrimination, og at mennesker som Janni Sommer Poulsen vil kunne klage til Ligebehandlingsnævnet.

- Integrationsydelsen er diskriminering på grund af etnicitet, fordi langt hovedparten, der bliver ramt, har anden etnisk baggrund. Når ægtefæller og samlevere også bliver ramt, vil de kunne klage over tilknytningsdiskrimination, siger hun.

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet, oplyser til Avisen.dk, at man ikke går ind i sagen om Janni Sommer Poulsen på det foreliggende grundlag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.