Den omstridte integrationsydelse kan være på kant med EU-retten. Det påpeger flere eksperter i dag overfor Avisen.dk.
Men for en almindelig borger kan det være nærmest umuligt at få loven om integrationsydelse for EU-domstolen.
Det er dog ikke hos Ankestyrelsen, at en borger kan få hjælp til at få sager for EU-domstolen. Det oplyser styrelsen til Avisen.dk.
Men Ankestyrelsen burde hjælpe, mener Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.
- I de allerfleste sager, vi har fra EU-domstolen, er det organer som Ankestyrelsen, der forelægger dem, for de vil gerne være sikre på, at borgerne får deres ret, siger hun til Avisen.dk og eksemplificerer:
- I England er de for eksempel meget flittige til at forelægge. Men Ankestyrelsen i Danmark forelægger ikke for, at borgerne kan få deres ret, de undlader at forelægge, så borgerne ikke kan få deres ret. Det er meget pinligt, lyder det fra juraprofessoren.
Ikke relevant
Ifølge Kirsten Ketscher er der ingen tvivl om, at Ankestyrelsen har ret til at forelægge såkaldte præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. Det betyder, at en national domstol kan forelægge EU-Domstolen et spørgsmål, hvis der er tvivl om fortolkning vedrørende EU-retten.
Men afdelingschef i Ankestyrelsen, Vibeke Hauberg, påpeger, at det ikke er eller har været relevant for Ankestyrelsen. Og derfor har Ankestyrelsen ikke taget stilling til, om styrelsen kan forelægge et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen, påpeger hun.
I lovforarbejderne om integrationsydelsen er det udtrykkeligt anført, at opholdskravet ikke gælder, hvis borgeren er omfattet af EU-reglerne, påpeger Vibeke Hauberg.
Der er også taget stilling til, hvordan loven skal administreres for at være i overensstemmelse med EU-retten, og det følger Ankestyrelsen, påpeger hun.
Mere end 150 klager
Avisen.dk har i sommerens løb beskrevet, hvordan reglerne om integrationsydelse har ramt et større antal danskere, der har det til fælles, at de i en periode flyttede til et andet land.
Men for de berørte bliver det en besværlig proces, hvis de ønsker at få deres sag for EU-domstolen. Det forklarer både Kirsten Ketscher og EU-forsker ved Syddansk Universitet Bassah Khalaf.
- I teorien er der mulighed for det. Det foregår på den måde, at man lægger sag an i Danmark, og så kan alle danske domstole forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstole. Men de danske domstole har ikke pligt til det. Det er kun Højesteret, der har pligt til at forelægge, hvis der er tvivl, forklarer Kirsten Ketscher.
Det er dog en dyr fornøjelse at lægge sag an, understreger hun.
- Derfor er det en god idé at samle et gruppesøgsmål og søge om fri proces, fordi det her med integrationsydelsen er virkelig et principielt spørgsmål. Og så bør man faktisk få tilladelse til fri proces, siger hun.
Mere end 150 klager
I Ankestyrelsen har man, siden loven trådte i kraft d. 1. september sidste år, fået omkring 160 klager over integrationsydelsen.
Ankestyrelsen kan vælge at udsende såkaldte principafgørelser, der fungerer som en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommuner og øvrige underindstanser. På nuværende tidspunkt er der dog ingen principafgørelser om integrationsydelsen på vej. Det oplyser afdelingschef i Ankestyrelsen, Vibeke Hauberg.
"Det kræver, at der i en eller flere af sagerne viser sig særlige problemstillinger, der egner sig til at blive en principafgørelse," pointerer afdelingschefen i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Ombudsmanden har ikke taget stilling
Hvis man ikke har fået medhold i en afgørelse fra Ankestyrelsen, kan man spørge Folketingets Ombudsmand, pointerer Kirsten Ketscher.
Men Ombudsmanden kan ikke indbringe sager for EU-domstolen, siger hun. Og det bekræfter Susanne Vega, kontorchef hos Ombudsmanden.
Foreløbigt er Ombudsmanden langt fra overbebyrdet med klager om integrationsydelsen.
- Vi har indtil videre kun modtaget en enkelt klage vedrørende den ændring, der er sket i forhold til reglerne om integrationsydelse. Og vi har ikke taget stilling til den endnu, siger Susanne Vega.
Den ene klage er sendt af Hans Peter Hansen, der - for at gøre noget for sig selv og andre i samme båd - har bedt Ombudsmanden vurdere, om integrationsydelsen er indført på et ulovligt grundlag.