Hver sjette elev: Lærerne kommer for sent til timen
På 289 folkeskoler kommer læreren ofte for sent til undervisningen. Mindst hver sjette elev fortæller, at læreren sjældent møder præcist. Det giver dårligere undervisning og mere larm, mener skoleforsker.
Hvordan møder lærerne ind på dit barns skole? Se kortet i bunden af artiklen
Hvordan møder lærerne ind på dit barns skole? Se kortet i bunden af artiklen Colourbox


Timen skulle være i gang, men hvor er læreren?

På 289 folkeskoler spejder mange elever forgæves efter læreren, når frikvarteret slutter. På de skoler oplever mindst 15 procent af eleverne fra 4. til 9. klasse, at læreren ikke møder præcist.

Og nogle steder står det meget værre til. Omkring 45 procent af eleverne på Grauballe Skole nær Silkeborg og på Vrejlev Undervisningssted ved Hjørring siger, at deres lærer 'sjældent' eller 'aldrig' møder til tiden. Det viser svar fra den nationale trivselsmåling, som Avisen.dk har fået aktindsigt i hos Ministeriet for Børn.

Jesper Bjerg, der er forælder og medlem af skolebestyrelsen på Grauballe Skole, er overrasket over elevernes svar.

- Det lyder ikke acceptabelt. Det sender et signal til eleverne om, at det er i orden, at de også kommer for sent, siger han.

Lene Ørnberg Terkelsen, der er forælder og formand for skolebestyrelsen i Vig, mener at skolen skal finde ud af, hvorfor lærerne ikke kommer til tiden.

- Det er foruroligende. Det er vigtigt at finde årsagen, og om der er kø ved kopimaskinen, siger hun.

Lærernes pausekultur giver larm og uro

Forældrene har god grund til at være bekymrede, hvis læreren tit kommer for sent til undervisningen, siger Niels Egelund, professor og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

- Det giver dårligere kvalitet i undervisningen. Timerne begynder mere kaotisk, fordi eleverne er på egen hånd. Konflikter fra frikvarteret kan fortsætte ind i timen. Når læreren kommer ind i lokalet, tager det tid at skabe ro, siger han.

Tilbage i 2009 stod Niels Egelund bag en undersøgelse, der viste, at de fleste lærere kommer ind i klassen cirka fem minutter efter, at det har ringet ind.

I dag er der kæmpe forskel på folkeskolerne, når det drejer sig om punktlige lærere. På 97 folkeskoler fortæller eleverne, at det hører til sjældenhederne, at læreren ikke dukker op til tiden. Det gælder blandt andet for Blåbjergskolen i Varde, Nordskolen i Odsherred og Fjordskolen på Lolland.

Niels Egelund tror, at mødekulturen er meget forskellig fra skole til skole.

- Nogle skoler tager det meget alvorligt, at læreren møder præcist. Andre mener, det er noget pjat og hælder til, at læreren kommer, når læreren kommer, siger han og mener, det er en syg kultur fra gamle dage, hvor læreren først begav sig til klassen, når det havde ringet ind og derfor kom for sent til klasselokalet.

Skoleleder: Eleverne misforstår situationen

På Grauballe Skole tror skoleleder Lars Engeborg, at der er tale om en misforståelse, når eleverne siger, at lærerne ofte kommer for sent. Skolen har teaterringning, hvor der ringes ind nogle minutter før, timen faktisk begynder. Hvis eleverne er indendørs, vil de hurtigere nå til klasseværelset, end de lærere som er udenfor og er gårdvagter. Men lærerne møder stadig til tiden.

- Det er ikke sikkert, at læreren er lige så hurtigt i klasseværelset som eleverne, men det er en misforståelse, at de kommer for sent. Lærerne gør det, de skal og mere til. Jeg er ikke bekymret, siger skolelederen.

(artiklen fortsætter efter kortet)

Se kortet: Her møder lærerne sjældent til tiden

Andelen af elever der svarer, at deres lærere sjældent eller aldrig møder til tiden.

Kilde: Analyse af data fra trivselsmålingen for folkeskolerne. Data fra 4. til 9. klasse. Enkelte skoler har ikke deltaget i undersøgelsen.

I Sydskolen, afdeling Vig, fortæller 18 procent af eleverne, at læreren aldrig møder til tiden. 16 procent siger, at de sjældent gør det. Skolen har afskaffet ringningen, og det kan spille ind på elevernes svar, mener skoleleder Dorthe Bauen.

- Det kan være svært for børnene at vurdere, om læreren møder til tiden. Vi må undersøge, om det er et reelt problem, siger hun og fortæller, at løsningen ikke nødvendigvis er at genindføre ringningen. Når klokken har lydt et stykke tid, kommer mange alligevel i sidste øjeblik.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, man skal tage forbehold over for elevernes svar. Særligt i de små klasser svarer eleverne ofte spontant på, hvad de har oplevet den seneste time eller dag. Men:

- Uanset hvad er det ikke hensigtsmæssigt. Det er en indikation på, at der kan gemme sig problemer, mener han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.